Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Heretic
Heretic billede

Vejen Hjem


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Groove Armada: Best Of Live (DVD)

17. oktober 2004 af Michael Panduro

4 stjerner Skriv en kommentar

Groove Armada: Best Of Live (DVD) billede

God og varieret koncertoptagelse med nogle af den elektroniske musiks dygtigste hitmagere

Groove Armada er rigtige musikere. De laver utrolig populær musik, og til forskel fra de fleste lader de det handle om musikken. De fleste vil nikke genkendende til numre som "My friend" eller "I see you baby", men det er langtfra alle der ved at de er komponeret af to nørdede fyre fra London. Tom Findlay og Andy Cato spilder ikke energi på fjolleri som image og iscenesættelse, de koncentrerer sig om at lave god, holdbar densemusik. Og det har de så gjort siden 1995, hvilket indtil nu er resulteret i fire regulære albums og et utal af remixopgaver for alverdens store navne. I sommers udkom så en opsamling af deres bedste numre, efterfulgt af en best of-turne, der for nylig bragte dem til Vega i København. Denne DVD viser en af turneens første koncerter fra hjembyens Brixton Academy. Halvanden times solid elektronisk musik overført til et overdådigt og flot liveshow. To mand i studiet bliver live til et ti mand stort orkester inkl. fire vidt forskellige vokalister. Rapperen M.A.D. leger sig igennem materialet, mens der leveres raggamuffin attitude fra Red Rat og soulfyldt vokal fra Valerie Malcolm. Diverse percussion instrumenter tages i brug, sammen med de mange elekroniske redskaber og en enkelt trækbasun. Derudover tilføjes en stilfuld visuel side i form af enorme monitorer, lys osv. Vi føres igennem et imponerende og varieret udsnit af de to briters næsten ti år lange karriere. Genrer blandes på kryds og tværs og der bydes på alt fra skæv dance, big beat, dancehall, funk og hip hop til rockede passager og rå vokal fra den legendariske folk-sanger Richie Havens. Alt sammen er det blandet og mixet sammen af de ferme DJ's, Findlay og Cato. Den velmixede cocktail fungerer fremragende og man keder sig ikke et sekund.

DVD'en indeholder et glimrende lydmix i Dolby 5.1, men man kan ikke lade være med at tænke hvor overvældende det kunne have været i DTS. Billedet er for en gangs skyld i anamorfisk widescreen, hvilket er en glædelig overraskelse for en musik-DVD. Desværre er billedkvaliteten ikke specielt god, og i perioder direkte grynet. Lidt ærgerligt, når resten af udgivelsen er så gennemført...selv menuerne er stilrene og nydelige.

Ud over de 17 livenumre bydes der som en ekstrabonus på alle bandets musikvideoer til dato. Det er ikke sådan at kimse ad, både fordi Groove Armada tydeligvis går op i at gøre noget ud af den visuelle side, når nu den er der, og dels fordi det betyder at vi ikke bliver snydt for Fatboy Slims fremragende remix af "I see you baby". De otte videoer er alle interessante på den ene eller anden måde. For en gangs skyld noget bonusmateriale man gider kigge på. Tilbage sidder man med over to timers fremragende og varieret lydkollage fra to briter der stadig laver musik fordi de kan lide det. Så absolut anbefalelsesværdigt.

DVDen er venligst stillet til rådighed af
BMG Danmark.

Titel: Groove Armada: Best Of Live
Original Titel: Groove Armada: Best Of Live
Premieredato: 27. oktober 2004
Genre: Andet
Link: http://www.groove-armada.com





banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...