Handlingen
Chaplins berømte vagabond rejser til Yukon i Canada, hvor guldfeberen raser, for at finde lykken. Han strander dog i en øde hytte efter at være blevet fanget i en snestorm af episke proportioner. Her sner han inde sammen med en guldgraver, som har gjort et kæmpe guldfund samt en ondskabsfuld, undvegen kriminel. Det udvikler sig dramatisk og fører til straffefangens spektakulære endeligt, og til at guldgraveren mister sin hukommelse. Vagabonden undslipper uskadt og befinder sig senere i en blomstrende guldgraver by. Han tager beskæftigelse som huspasser for en opdagelsesrejsende og forelsker sig hals over hoved i en af de lokale saloon-piger. I første omgang er kærligheden ikke gengældt, og vagabonden befinder sig i en forfærdelig tilstand af tungsind. Pludselig dukker guldgraveren fra hytten op og lover guld og grønne skove, hvis vagabonden vil lede ham tilbage til hytten, som han fuldstændigt har glemt, hvor ligger.
Filmen
"Guldfeber" fra 1925 er indiskutabelt en af Chaplins allerbedste film. Den er spækket med sjove detaljer og utroligt veltimede påfund, i flæng kan nævnes da vagabonden fortærer en kogt sko, den berømte dans udført med kuvertbrød på gafler og da Charlie intetanende slipper med livet i behold efter at være blevet forfulgt af en bjørn. Filmens indledning er også visuelt imponerende, og det går kun opad derfra. Man bliver dog en smule trist, når det går op for én, at denne blu-ray udgave kun indeholder Chaplins Special Edition fra 1942. Chaplin opfandt nemlig det forkætrede special edition koncept 55 år før George Lucas, og det var i dette tilfælde ikke en god idé. Chaplin komponerede ny musik til filmen og indtalte selv en fortællerstemme gennem hele filmen og lagde desuden en række lydeffekter på. Oplevelsen kan bedst sammenlignes med de danske tv-versioneringer af Astrid Lindgrens "Emil fra Lønneberg" og "Pippi Langstrømpe", hvor en fortællestemme er lagt på, for at de danske børn skal kunne forstå, hvad der sker. I Pippis og Emils tilfælde er virkningen ganske god. Det diametralt modsatte er desværre tilfældet for "Guldfeber", som uden tvivl er blevet en ringere film af det.
Den oprindelige version af Guldfeber er et ubestridt mesterværk, som til fulde udnytter historiefortælling uden ord. Selv i dag kan man ikke udgå at blive imponeret af dens visuelle effekter, som både omfatter brugen af modeller og snedige kostumer. Den er med rette blevet stemt ind som en af de 100 bedste, amerikanske film nogensinde af det amerikanske filminstitut. Ret skal være ret, resultatet er ikke lige så tåkrummende forfærdeligt, som da man forsøgte at lægge farve på Gøg og Gokke, og det er fascinerende at høre Chaplins egen stemme som fortæller. Men det holder ganske enkelt ikke, og slutresultatet er mere sært fascinerende som et biluheld, end det er stor filmkunst. Det er derfor intet mindre end en katastrofe, at man ikke har valgt også at lægge den oprindelige version af filmen på denne blu-ray udgivelse.
Billede
Man kan ikke komme uden om, at det er en fin oprensning af en så gammel film. Filmen ser formentligt bedre ud, end Chaplin nogensinde selv nåede at se den, og det er da en fascinerende tanke.
Lyd
Vi får et udmærket 5.1 mix, der dog som forventet ikke rigtigt gør brug af baghøjtalerne. Men dialogen og musikken fremtræder på glimrende vis. For filmhistorikerne er det også muligt at vælge det "oprindelige" mono lydspor, som også fremtræder hæderligt.
Ekstramateriale
Igen kan man kun tage sig til hovedet og jamre. Der er ganske meget ekstramateriale på den britiske blu-ray udgave, hvis transfer den danske udgivelse benytter sig af. Den britiske version kan i øvrigt købes i flere danske butikker til samme pris som den danske! Det er derfor ganske enkelt utilgiveligt og uforståeligt, at man totalt har fravalgt dette ekstramateriale på den danske udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SoulMedia