Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Som de fleste andre filmmusicals gør den sig bedst på det store lærred, men den herlige, charme-spruttende og livsglæde-smittende musical ”Hairspray”, der med pæn succes havde premiere i de danske biografer sidste år, gør sig dog ganske udmærket på den lille skærm. Dette er ikke mindst takket være filmens charmerende figurer, med en genoplivet John Travolta i 30-punds tung bodysuit hopla som Edna Turnblad og en charmetrold uden lige, debutanten Nikki Blonsky, som datteren i spidsen for det prægtige ensemble, der også tæller tunge navne som Christopher Walken, Queen Latifah og Michelle Pfeiffer.
Baseret på en anmelderrost og Tony-belønnet Broadway-musical genopstår John Waters kult-elskede B-filmsklassiker af samme navn fra 1988 i denne sungede udgave af fortællingen om pigen Tracy Turnblad (Blonsky), hvis store størrelse kun overgås af endnu større hår og et endnu større hjerte. Med en passion for at danse drømmer hun om deltage i The Corny Collins Show, Baltimores sejeste danseshow, der vises på den lokale tv-station om formiddagen – også selvom det koster et par eftersidninger i skolen.
Det virkelige problem er dog et helt andet og selvfølgeligt åbenlyst. Et stort et af slagsen. For i start-60 ernes bonerte, fordomsfulde og berøringsangste amerikanske ungdoms-tv kunne man ikke proppe sådan en klump kød ind i bedste sendetid. Det næste ville jo være som, at sorte kom på skærmen – som må nøjes med danseprogrammets ugentlige ’Negerdag’ – og så varer det ikke længe inden kommunisterne (uha, uha) har infiltreret hele sendefladen. For så er den helt gal. Som programmets chef udbryder på et tidspunkt, da vores ynglings buttede dansepige får sine første velfortjente ’15-minutes of fame’: ”get that communist off the show”. Den oplagte satire er altså med, og den får hvad genren kan trække, uden at det tager overhånd og sortner for al optimismen, som er fell-good stemning uden aldrig at blive til ren smør-tenor.
Som sagt lykkes det selvfølgelig den lille store pige med det endnu større hjerte at brage igennem, på trods af den overbeskyttende og lige så overvægtige moders bange anelser og formaninger til datteren om kropsvægtens sociale tyngdekraft. Men når man får støtte af farmand (Walken) med sætninger som ”Go for it!” med på vejen er der intet der kan stoppe én – heller ikke selv om man heftigt forsøges stoppet af en nederdrægtig og manisk programchef, i Michelle Pfeiffers labre skikkelse, der hellere ser sin egen mere ferske datter (Brittany Snow) stå forrest på danse gulvet.
Tracy Turnblad har nemlig ’tha rhytm’ – som hendes nye sorte venner fra eftermiddagenes eftersidninger i skolen fortæller hende. Og så kan slet intet stoppe én – og i en verden som ”Hairspray” kan selv den tykke pige ikke kun vinde hele kongeriget, men tilmed få den hotte prins (Zac Efron) til sidst. Selv sorte kan blive faste indslag på skærmen – bare man, som filmen befriende positivistisk fremmaner, tør at tænke stort.
Filmen lever på de dejlige sange, der swinger så det synger, og et cast der synger og agerer så det swinger. En af de bedste sange er nummeret ”Without Love”. En dobbelt duet med filmens to forelskede par med forrygende og befriende ærlige og naivistiske refrænner som, ”I’m in love with you, no matter what you weigh” og “Now, I’ve tasted chocolate , I’m never going back”, der samtidig perfekt illustrerer den dobbelte betydning i dette herlige popnummer med de fire unge stjerner, Nikki Blonsky, Zaf Efron, Elijah Kelly og Amanda Bynes, der giver den som var det anno ’62.
John Travoltas evner indenfor sang og dans bliver dog sjældent udnyttet helt tilfredsstilende, og faktisk er det de ’voksne’ der her har fået de dårligste sange at trækkes med, mens de unge brager igennem som lækre og charmerende. Herlig forrrygende led er dog Alison Janneys stereotype 50’er-mor til Tracys veninde (spillet af Amanda Bynes) – komplet med sadistiske tendenser og småborgerlig religøsitet.
Instruktør Adam Shankman har med sit fremragende cast leveret en af de bedste musicalkomedier indenfor de sidste årtier – og konkurrencen er vel heller ikke så stor her. Ikke desto mindre er det glimrende underholdning for hele familien, uden at være tandløst eller leflende – og det, er vel netop i John Waters ånd. Som bonus dukker Rikki Lake og John Waters ’regular’ Jerry Stiller op som henholdvis agent og slesk dametøjssælger. Begge var også med i den gamle film, hvor Lake spillede hovedrollen Tracy.
Ekstramateriale:
Ekstramaterialet er ikke videre imponerende, med kun en eneste feature: en samling af alle filmens sange i sing-a-long format. Den ide er så til gengæld ekseptionel god, og fungerer glimrende med henblik på de foholdsvist let sangbare numre.
Lydformat: 5.1 Dolby Digital / Dolby Digital 2.0
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
