Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”Hallam Foe” placerer sig med lidt god vilje imellem realisme, tragedie og det fantastiske. Fastholder man dog som tilskuer en enkelt af disse positioner, og måske i særlig grad den realistiske, bliver man hurtigt frustreret. Pointen er vel, at ligesom hovedpersonen, den ”skøre” teenager Hallam Foe (Jamie Bell) pendler rundt mellem positionerne under ”ombygningen” til voksen, på samme måde gør filmen det solidarisk. Under alle omstændigheder betaler det sig, at møde instruktøren David Mckenzies (”Young Adam”) film sådan.
Hallam Foe er 17-år. For kort tid siden har han mistet sin mor. Faderen Julius (Ciarán Hinds) har hurtigt giftet sig igen med den kølige skønhed Verity (Claire Forlani), som Hallam har alvorligt mistænkt for at have druknet moderen. Hallam bruger megen tid på at udspionere sin ”onde” stedmor, ligesom han i det hele taget bruger megen tid bag sin kikkert oppe i sit trætopsskjul på at udspionere verden udenfor.
Da konflikten med faderen og stedmoderen optrappes rejser/flygter Hallam til Edinburgh, hvor han får job som opvasker. Mindet om moderen er stærkt og leves så at sige ud ved mødet med Kate (Sophia Myles), der ligner den afdøde moder til forveksling. Den voksne Hallam foldes endeligt ud i den efterfølgende konfrontation med faderen og stedmoderen.
Som før sagt, spiller man med på filmens stilmæssige præmisser, er man tilskuer til en flot skildring af en i virkeligheden såre traditionel opfattelse af teenagetiden, overgangen fra barn til voksen; her skal drengen forlige sig med faderen og moderen, og ikke mindst i mødet med realiteterne, tabet af moderen vende sin seksualitet fra moderen og ud i den verden der er fuld af pragtfulde kvinder. Når vi atter engang nyder indsigten er det netop fordi den indeholder det realistiske, det tragiske og det fantastiske i Hallam Foe, både som person og som film.
Jamie Bell, som vi ikke mindst kender fra Vinterbergs ”Dear Wendy”, er suveræn i sin skildring af teeenageren der med lige stor ret pendler mellem at være følsom tilskuer/voyeur til livet, bedrevidende, moraliserende og anklagende dommer i forhold til forældrenes ”tragedie”, og fatastisk indianer/dyre-skikkelse der griber ”helt naturligt”, men mere eller mindre vellykket ind i virkeligheden. Ja, takket være den overbevisende fremstilling redder Jamie Bell den af og til noget uafklarede filmiske position. Fx kan det være svært at se bort fra at det endelige og meget voldsomme opgør med forældrene, da må have realistiske konsekvenser. Her gør man klogt i, at opleve virkeligheden med Hallam.
Man kan undre sig over en så traditionel opfattelse af teenagelivet i 2007, i det såkaldte sen- eller postmoderne samfund – fx er medier og kammerater/venner/netværk stort set fraværende – ikke desto mindre overbeviser ”Hallam Foe”.
DVD-en har intet elstramateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
