Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Hands of Steel.

26. februar 2011 af Henrik Andersen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Hands of Steel. billede

30 % Menneske... 70 % robot... 100 % dødbringende... og en 200 % fed drengerøvsfilm, der sparker en tilbage til en tid, hvor det meste var tilladt, og det at kopier andre film ikke var en dårlig ting.

Cyborgen Paco Queruak (Daniel Greene) er blevet programmeret til at myrde en fremsynet miljø aktivist. Han skal dræbe ham med sine bare næver (Hands of Steel), men i sidste øjeblik slå noget menneskeligt over i Queruak hjerne, og han får ikke udført sin mission. Han må nu flygte ud i Arizonas ørken, skarps forfulgt af hans arbejdsgivers håndlangere. For manden der bestilte mordet er den kyniske Francis Turner (John Saxon), og nu vil han for enhver pris have Queruak udslettet. Han sender sine bedste lejemordere efter ham, samt en kvindelig Cyborg med baller af stål. I mellemtiden bor og arbejder Paco Queruak på en lille cafe mit i ørkenen. Stedet drives af den søde Linda (Janet Agren), der naturligvis bliver tiltrukket af Queruaks rå muskelmasse. Om aftenen er Lindas spisested vært for de lokale armlægnings konkurrencer, og her bliver Paco Queruak udfordret af områdets ballademager Raoul Morales (George Eastman). Men dette viser sig at være det mindste af de problemer Cyborgen løber ind i. For snart er Lejemorderne også på stedet og så får Queruak for alvor brug for sine hænder af stål.

Vendetta dal futuro, Fists of Steel, Hands of Steel, Vendetta From the Future, Atomic Cyborg, og sidst men ikke mindst Queruak. Kært barn har mange navne, og sådan er det også med denne produktion, som videre frem i denne anmeldelse vil hedde Hands of Steel.

Jeg kan lige så godt indrømme det med det samme. Jeg er vild med denne her film. Den bringer minder fra en tid med Movieboxe og krøllede VHS-bånd, Jolly Cola og Winnerburgers. Nogle kammerater og jeg lejede filmen første gang i den første forretning der lejede VHS-film ud i vores bette by, og vi blev blæst væk. Action, tunge lastbiler, armlægning og hotte chicks i en ægte drengerøvs produktion, der ramte plet lige ned i vores fantasi. Årene gik, og filmen blev svær at finde. Først mange år efter var det muligt at se den igen, via internettet. Derfor glæder det mit store drenge hjerte at Another world Entertainment har opfyldt en gammel drøm om, at jeg endelig kan have den i min filmsamling i en lækker kopi. En kopi der nok skal kunne holde til at blive set igen og igen, og nok engang.

Instruktøren bag Hands of Steel Sergio Martino har flere fantastiske produktioner på samvittigheden. Han er mesteren bag den nervepirrende Torso fra 1973, og kannibalfilmen Mountain of the Cannibal God fra 1978, den hårdkogte spagetthi-western Mannajs fra 1977, og sidst med ikke mindst skal også nævnes hans fantastiske 2019 - After the Fall of New York fra 1983. Alle titler der er udkommet, eller kommer fra Another World Entertainment. Sergio Martino er en sand mester i at få mindre budgetter til at blomstre på lærredet. Hans energi er mesterlig, og hans sans for action og timing gør, at alle hans film er et kig værd.
Nogen vil måske påstå at Hands of Steel bare er et rip off af Terminator. Men det er ikke hele sandheden. Italiensk film havde i 80'erne en bølge af Post-Apocalyptiske action film på programmet, og Hands of Steel er en del af denne bølge. At den i nogle scener ligner Terminator er måske rigtigt nok, men et rip off vil jeg nu ikke kalde den. Man kan måske sige, at den er en sammenkogt ret af alle mulige film fra de glade 80’ere. Der kan derfor anes ingredienser fra film som Blade Runner, Smokey And The Bandit, Road House og armlægnings dramaet Over The Top. Alt sammen rørt sammen og perfekt krydret, så resultatet bliver dejligt nemt fordøjeligt og yderst smagfuldt. Sergio Martino er i sandhed en filmisk mesterkok.

Filmens soundtrack er komponeret af ingen mindre end Claudio Simonetti. Simonetti er en del af bandet Goblin, der har lavet musik til flere af Dario Argentos film. Den første titel der springer frem i hukommelsen er Suspiria, hvor Goblins leverede et legendarisk soundtrack, og ligeledes ”rockede de huset” med deres soundtrack til George A. Romeros zombiemesterværk Dawn of The Dead. Claudio Simonettis musik til Hands of Steel er bestemt også en af grundende til at man kan nyde Sergio Martinos film. Det er keyboards og 80'er rytmer for fuld udblæsning, men gud hvor det holder hele vejen igennem.

Effekter og makeup er udført af den legendariske Sergio Stivaletti, og selvom der er overraskende lidt blod i Hands of Steel, byder den alligevel på en åben underarm fyldt med mekanik a la Cyborg, et afrevet hoved og utallige skudeffekter. Alt sammen under Stivalettis kyndige hånd, så også på det område holder produktionen fuldt ud.

Daniel Greene bære fint rollen som den hårde Cyborg med et hjerte af guld, og hans smukke tilbeder Linda spilles elegant og frækt af den smukke Janet Agren. John Saxon der altid er god (og her mener jeg altid!), er godt castet som skurk, der giver Paco Queruak kamp til stregen. Desuden er George Eastman fantastisk ondskabsfuld som den lede langturstrucker der tror han kan vinde en armlægningsdyst imod Paco Queruak.

Jeg ved godt at denne film ikke vil falde i alles smag. For i bund og grund er den blot en Italiensk produceret B-film. En pokkers god en af slagsen vel og mærke. Den er hvad den er. Underholdning for underholdningens skyld. Der er ingen dybere tolkninger her. Det er ren drengerøvs action, og måske er det en af grundende til, at den stadigvæk holder den dag i dag. Hvis man endnu ikke kender Paco Queruak og hans instruktør Sergio Martino, kan jeg kun sende de varmeste anbefalelser. På med regnfrakken, trods syreregnen og lød ned til den nærmeste DVD-Pusher og anskaf dig denne billet tilbage til 1986, hvor det meste var tilladt, og det ikke nødvendigvis var en dårlig ting at kopier andre film.

Ekstramateriale.

Her er det muligt at se et spændende trailershow med andre Another World Entertainment udgivelser, og spændende er også et tekst interview med instruktøren Sergio Martino.

Ekstramaterialet får 2 stjerner ud af 6 mulige.

Billedet står flot og syreregnens dryppen kan nydes i Engelsk Dolby Digital 2.0.

Filmen kan ses med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.

Hands Of Steel er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: Hands of Steel.
Original Titel: Vendetta dal futuro.
Premieredato: 15. februar 2011
Instruktør: Sergio Martino.
Skuespillere: Daniel Greene, John Saxon, Janet Agren, George Eastman, Claudio Cassinelli.
Spilletid: 90 min.
Selskab: 1986
Genre: Action
En af filmens dramatiske armlægnings dyster.
En af filmens dramatiske armlægnings dyster.
John Saxon som filmens skurk. Saxon er perfekt castet i rollen.
John Saxon som filmens skurk. Saxon er perfekt castet i rollen.
Queruak bliver angrebet af en anden Cyborg med baller af stål.
Queruak bliver angrebet af en anden Cyborg med baller af stål.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...