Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Der findes mange politiserier. Næsten for mange. Det er for mig nogle gange svært at se forskel på dem og jeg personligt har jeg svært ved at finde hoved og hale i det hele.
Sådan er det også med Hawaii Five-O, som dog adskiller sig fra f.eks. CSI og NCIS, som ofte handler lige så meget om det psykologiske spil, DNA-spor, avancerede maskiner, som kan opklare alverdens forbrydelser på få minutter. Her er det mere skuddueller og rå muskelkraft og ikke så megen nymodens teknik til at opklare forbrydelser. En slags retrokrimiserie. Det er heller ikke en dårligt idé taget i betragtning, at da originalen kørte i i 1960erne have man ikke nogle af de moderne hjælpemidler så man kan se nye version som en hyldest til originalen.
Hvad handler den så om? Man følger selvfølgelig de samme personer hele serien igennem. Det er Steve McGarrett (Alex O'Loughlin) som egentligt var taget tilbage til Hawaii for at finde sin fars morder, men som er blevet for at arbejde for Five- O. Hans partner Danny "Danno" Williams (Scott Caan) stammer heller ikke fra området, men er rejst dertil for at være sammen med sin datter. De to andre hovedpersoner er Chin Ho Kelly (Daniel Dae Kim) og hans kusine Kono (Grace Park), en meget smuk og frygtløs kvinde, som igen og igen viser, at hun er andet end et kønt ansigt.
I denne sæson er hun på flugt fra en Yakuza, en bande, som man absolut ikke skal spøge med. Det bringer hende helt til Kina, hvor hun sammen med sin kæreste Adam nyder hinanden selskab, mens hun smadrer bandemedlemmer og er på flugt. I sidste sæson fik Steve og Danno endelig has på bandelederen Woo Fat, som nu sidder i fængsel. Jeg griner ofte af det navn. Det virker ret klichéfyldt, men så er det jo også nemt at vide, hvem der er gode og onde.
Jeg synes, at denne sæson er meget forvirrende, fordi der foregår alt for meget. Der er det sædvanlige mord og så nogle sidehistorier, som foregår i Kina eller Hawaii. Så er der også de personlige forhold, som selvom de er gennemgående ikke er så detaljerede. Karakterudviklingen kunne godt være bedre. Jeg er faktisk ikke særligt interesseret i personerne eller de forbrydelser, de opklarer. Jeg tror faktisk, jeg lå og blundede lidt på sofaen, da jeg forsøgte med fire afsnit i træk.
Denne type serier er nok bare ikke for mig. Jeg savner, at man kommer tættere på hovedpersonerne, for selvom man hører om deres privatliv kommer man aldrig rigtigt tæt på dem. En ting, som jeg dog godt kan lide er, at hovedpersonerne ikke er specielt lækre, Danno har endda noget rigtigt grimt slikket hår, som måske gør ham mere sympatisk, fordi han ikke er perfekt.
Jeg kan godt se, hvorfor folk kan lide serien. Der er bank og blod. Jeg vil bare gerne have mere af mine serier og ikke kun noget, der kører på tv om eftermiddagen og ikke skifter fra, fordi man ikke kan finde fjernbetjeningen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount
