Skriv en kommentar
Det kan måske være svært at tro det, men tilbage i 70’erne og 80’erne var instruktøren af så middelmådige Hollywood tårepersere som ”Return to Sender” (2004) og ”Goodbye Bafana” (2007), en dybt original filmkunstner med noget på hjerte og med et personligt filmsprog at fortælle det i. Filmiske højdepunkter var den følsomme Bjarne Reuter-trilogi ”Zappa”, ”Busters Verden” og ”Tro, Håb og Kærlighed” og de store prisslugere ”Pelle Eroberen” og ”Den Gode Vilje”.
Fra de personlige ungdomsfilm og monumentale filmatiseringer indtil det gik galt først med ”Åndernes Hus” og frem til i dag – dog med enkelte lyspunkter (”En Sang for Martin”) imellem – analyseres filmene udfra primært et auteurteoretisk synspunkt, der først folder Augusts film ud og dernæst fletter dem sammen i et kunstnerisk hele. Og det er særligt filmproduktionen der analyses, uden at skele til privatlig og andet snagende miskmask, der ellers har været for vane, når bøger om Bille kom på tale.
Dette åbenbarer Bille August som en filminstruktør, der det meste af sin karriere kredser om begreber som tilgivelse og forsoning, der i hans bedste værker finder sine grundsten og dybde i noget rent personligt. Bogens kapitler prydes med tematisk-antydende titler som ’Kærlighed uden Ord’, ’Syndefaldet’, ’Ung Flugt’, ’Kærlighedens Smerte’ og Fængsel og frihed’ og hvor Augusts films sættes sammen tematisk og kronologisk.
Bogen største styrke er dens fokus. Her er ingen leflen for instruktøren, snagen i privatlig eller ligegyldig namedropping, ej heller overdreven kritiske eller polemiske kommentarer. Blot velskrevne, lødige og gennemarbejdede analyser af Augusts forskellige film, krydret med velvalgte citater fra instruktøren selv og sidebebemærkninger til hans karriere. Og så er det ikke mindst skrevet med en tydelig bagvedliggende tyngde af en kapacitet på feltet. Wivel kommer tilmed indimellem med egne skarpe og filosofiske, essayistiske betragtninger, forankret i Augusts film.
Stilen kan minde om Christian Braad Thomsens i diverse bøger og artikler – bare uden polemikken og den evindelige trang til psykoanalyse. Man har i hvert tilfælde samme fornemmelse af, at det er interessen og kærligheden til sit emne, der driver værket (og forfatteren).
Et enkelt minus man kan indvende er, at Wivel ikke rigtig bringer noget nyt på banen med hensyn til Bille Augusts oeuvre. De fleste af tolkningerne er ligesom hørt før. Dog sjældent så klart og velskrevet som her. I øvrigt er det en forholdsvis lille anke i en fremragende bog, der ikke mindst, efter et par magre år for instruktøren, går i brechen for Bille August og genetablerer ham som original og vægtig filmkunstner i dansk film.
På den måde kan bogen i høj grad bruges til at genopdage en virkelig dansk filmkæmpe, der banede vejen for Vinterberg, Scherfig, Brier og alle de andre i dansk films guldalder.
190 sider.
Bogen er venligst stillet til rådighed af:
Gyldendal.
