Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Krigeren Navnløs ankommer for ca. 2200 år siden til det kinesiske Qin-riges hovedstad for at få foretræde for kongen i anledning af, at han har dræbt tre eftersøgte snigmordere, der havde planlagt at myrde kongen. Herefter følger kongens forsøg på at finde ud af, om Navnløs taler sandt.
Ovenstående er rammehistorien for ”Hero”, den kinesiske instruktør Zhang Yimous actionfilm i den klassiske kinesiske Wu Xia-genre – kampsport- og sværdfilm med spektakulære special-effects á la ”Tiger på spring, Drage i skjul.”
Indenfor rammehistorien fortælles så filmens egentlige historie, om de fire snigmordere Navnløs, Himmel, Brudt Sværd og Flyvende Sne samt Brudt Sværds elev Måne. Men vi får faktisk historien mere end én gang. Først hører vi Navnløs’ version af historien, dernæst kongens udlægning og til sidst sandheden, igen fortalt af Navnløs. Lyder det kompliceret? Det er det faktisk ikke. Til gengæld er det spektakulært, episk og fortalt med billeder af en uhørt æstetisk værdi.
De fire snigmordere og eleven Måne spilles alle af kendte kinesiske skuespillere. Navnløs spilles af Jet Li, Brudt Sværd af Tony Leung Chiu Wai, Flvyende Sne af Maggie Cheung, Himmel af Donnie Yen og Måne af Zhang Ziyi. Alle er mere eller mindre kendte ansigter, dog mest Jet Li, der indenfor de seneste år har udvidet sin action-karriere til Hollywood, men også Donnie Yen der foruden utallige Hongkong-actionfilm også har medvirket i bl.a. Blade II og Shanghai Knights. Zhang Ziyi vil desuden være kendt fra ”Tiger på spring, Drage i skjul”. Instruktøren Zhang Yimou vil i Danmark nok bedst være kendt for ”Under den røde lygte” (1991), og ”Hero” er hans første action-film, men det kan man nu ikke se.
Foruden at være en spektakulær action-film i den velkendte stil fra ”Tiger på spring..” er ”Hero” også en kærlighedshistorie og en historie om at ofre sig for en større sag. Kærlighedshistorien udfolder sig, ligesom den øvrige handling, i flere forskellige versioner i løbet af filmen. Således har hele filmen et vist episodisk præg, idet det i bund og grund er den samme historie man præsenteres for af tre omgange. De tre versioner af historien er dog forskellige nok til at det ikke bliver kedeligt, ligesom hver enkelt version har sine egne spektakulære scener, der ikke findes i de andre. Handlingen er af episke proportioner, hvilket bl.a. kommer til udtryk i scener med tusindvis af krigere og enorme kulisser.
Mest slående er dog filmens billedside, hvor instruktør Zhang Yimou har skabt billeder af enorm skønhed ved at anvende forskellige farver i hver sekvens. Den første historie er således domineret af den røde farve, den anden historie af blå og den sidste af hvid, mens der til allersidst i filmen også kommer en sekvens, hvor den grønne farve er fremherskende. De forskellige farver reflekterer naturligvis historiernes indhold og sandhedsværdi – den ”sande” version af historien er således den hvide. De forskellige farvers dominerer bl.a. (men ikke alene) igennem skuespillernes kostumer, men der er ofte masser af kontrastfarver i omgivelserne, hvilket er med til at skabe de spektakulære billeder. Især én scene, med to rødklædte krigere (Flyvende Sne og Måne), der kæmper i en skov fyldt med faldende gule blade vil blive husket, men også scenen hvor to blåklædte krigere (Navnløs og Brudt Sværd) kæmper over en blikstille sø på baggrund af en skov med myriader af efterårsfarver vil gøre et stort indtryk.
Generelt er billedsiden ustyrlig smuk, og der er mange andre ting, der vil gøre indtryk end de to ovenstående eksempler – de er blot blandt de flotteste. Kulisserne og de locations, hvor filmen er optaget er også bjergtagende, og rent visuelt er der tale om den absolut æstetisk smukkeste film undertegnede nogensinde har set.
Filmens billedside er i sidste ende klart med til at holde filmen på sit høje niveau, for selv om historierne som nævnt er forskellige nok til at de aldrig bliver kedelige, så giver filmens struktur helheden et episodisk præg, der gør at filmen aldrig opbygger en rigtig velfungerende pacing. Alt dette tilgiver man dog gerne instruktøren når man til gengæld får billeder af den kaliber vi præsenteres for i ”Hero”.
Skuespillerne spiller overbevisende, effekterne er gode og kampscenerne er smukt koreograferede. Kampscenerne er i øvrigt (næsten) helt ublodige, hvilket også er medvirkende til at give filmen dens eventyr-agtige præg. Dette er måske ikke i alles smag, men det passer filmen perfekt, hvilket også gælder de virtuose wire-stunts der får det til at se ud som om hovedpersonerne af og til kan flyve (en effekt alle vil genkende fra ”Tiger på spring, Drage i skjul”).
Det hele foregår endvidere til lyden af Tan Duns fantastiske filmmusik, der effektivt blander øst og vest, bl.a. med kodo-trommer og violiner og som er med til at accentuere filmens følesesmæssige slagkraft.
Alt i alt er der med ”Hero” tale om et eventyr-/actiondrama af hidtil uset skønhed, der kan anbefales kraftigt.
DVD Ekstramateriale
Ekstramaterialet er desværre tyndt. Foruden filmens amerikanske trailer er der en række meget korte interviews (mellem 1 og 3 minutter) med filmens hovedrolleindehavere, instruktør og filmmusikkomponist samt en ca. 25 minutter lang ”Behind the scenes”- dokumentar om filmens tilblivelse. Som rosinen i pølseenden er der nogle få minutters ukommenteret materiale fra optagelsen af forskellige scener, der dog ikke er frygtelig interessant, da det som nævnt både er ukommenteret og utekstet. Dokumentaren er som sådanne dokumentarer altid er og veksler derfor mellem at være generelt underholdende til jævnt ligegyldig. Det samme gælder de små interviews. Her er det dog morsomt af og til at høre Donnie Yen og Maggie Cheung tale engelsk – sidstnævnte næsten uden dialekt. Ekstramaterialet er en tynd kop te, og kan ikke få mere end to stjerner. Men det er heller ikke ekstramaterialet man skal anskaffe sig ”Hero” for. Der er 94 minutters ren nydelse på DVD’en i forvejen, og for undertegnede er det mere end nok.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.
