Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jason Statham spiller Phil, en tidligere regeringsagent, som med sin datter flytter til en afsidesliggende mindre by. Han har mistet sin kone, og har brug for at starte forfra og få ro på sin tilværelse, ikke mindst for sin datters skyld. Det bliver dog særdeles svært for Phil at finde stabilitet, da han tørner ind i det lille samfunds narkohandler ved navn Gator (James Franco – Abernes Planet: Oprindelsen, 127 Hours, Howl). Byen bruger Gator nemlig som et slags skjulested for sin ulovlige produktion af stoffer, så det sidste han har brug for, er en fyr som Phil som er retskaffen og med hans jobmæssige baggrund. Som tingene udvikler sig, er der ingen vej udenom en konfrontation mellem to meget forskellige personligheder og med hver deres opfattelse af hvordan tingene skal være. Sværest er det for Phil, som både skal agere håndhæver af lov og orden og samtidig være den bløde og omsorgsfulde far.
Det kunne næsten være en rolle som kunne være skræddersyet til Sylvester Stallone, tænker du måske. I så fald, så er vi ikke længere fra denne virkelighed end at Stallone himself har udfærdiget manuskriptet (baseret på en roman af Chuck Logan) samt produceret Homefront. Referencen er naturligvis at karakteren Phil er god med de bare næver og diverse skydevåben, hvilket er særdeles sammenlignelig med en klassisk Stallone-rolle. Men det er altså Crank- og Death Race-stjernen Jason Statham som deler håndmadder ud til diverse bonderøve i denne action-film.
Her er dog lige knap så meget power og gang i sagerne, som man måske kunne forvente. Homefront læner sig tæt op at den mainstream-bølge som længe har huseret (og fortsat gør) på markedet. En klassisk kamp mellem det gode og det onde, pakket ind i en machoverden med biljagter, eksplosioner og nævekampe. Pænt trættende, hvis filmene hver især ikke formår at skille sig markant ud fra hinanden. Homefront klarer ikke dette, og byder desuden på nogle ganske ligegyldige figurer, som man ikke for alvor tager til sig. Om det er skuespillernes skyld, Stallones skyld eller om ansvaret i sidste ende skal placeres hos instruktør Gary Fleder (Juryen, Kiss The Girls, Ikke Et Ord), skal være usagt. Faktum er dog blot at Homefront bedst kan bruges som søndagsunderholdning uden noget kryptisk set up, og som en af den slags film, hvor man ikke har tabt det store, hvis man afvikler toiletpause uden at trykke på selve pauseknappen på din fjernbetjening.
Homefront byder på lidt kvindeligt islæt, da også Winona Ryder (Edward Saksehånd, Åndernes Hus, Star Trek) og Kate Bosworth (Superman Returns, Straw Dogs, Blue Crush) dukker op i nogle meget aparte roller. Det er nok faktisk en af de ting du skal glæde dig mest til, for i de scener hvor de deltager, er dynamikken på plads og rummer nogle af Homefronts højdepunkter. Men de kan dog, trods alt, ikke ændre på det samlede billede af en film som er meget hurtigt slettet fra din hukommelse. Det kan blot blive til 2 stjerner herfra.
Ekstra materialet giver dig indsigt i rollen Gator, en stand off-dokumentar og en række slettede scener.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
