Solen har svært ved at trænge igennem skyerne, og ind i mellem regner det også. Det har dog ikke afholdt ON-Z fra at tage et smut til Horsens Open Air 2006. Vi kommer med højt humør for at få en snak om film med nogle af de kunstnere der i år gæster Horsens.
Lad os bare starte med en af dansk musiks store navne – Peter A.G. fra Gnags. Han ser af og til film, men kun i biografen. Peter A.G. er til de lidt mere smalle film, og har været et smut i Grand (København) indenfor den sidste måned. Han ser en del musikalske film, og fremhæver Walk The Line som en af de bedste han længe har set. Han kan ikke pege på en decideret favoritfilm, men mener at Døde Poeters Klub kunne være en mulighed – den har i hvert fald det politiske sigt, som han godt kan lide ved film. Det skal helst være film man kan tænke lidt over – han ser ikke bare film for at blive underholdt, hvis ikke den har den kunstneriske dimension han søger i film, forlader han simpelthen biografen. Når snakken falder på danske film, kan han slet ikke pege på en yndlingsfilm, ofte bliver han meget skuffet over danske film. Som en indskudt bemærkning undrer Peter A.G. sig også meget over den store forskel der er på støtte til danske film og til dansk musik. Ved nærmere eftertanke kommer Breaking The Waves frem som en god dansk film, mens Dancer In The Dark var for forudsigelig.
Peter A.G. for mange film anbefalet af både venner og familie (hans søn er i øvrigt filmklipper), men han ser nok kun ca. hver 3. film han bliver anbefalet. Det var naturligt at spørge om Peter A.G. hæfter sig ved musikken i film, og det gør han. Han har faktisk også selv et stort ønske om at lave filmmusik. Han laver en del stemningsmusik på klaveret, og kunne tænke sig at se sin musik brugt i en psykologisk og troværdig film. En film som Veronicas Dobbeltliv fremhæver Peter A.G. som en film med en fremragende musik.
Herefter mødes vi med Mikael Wulff og Jonas Schmidt. De ser begge rigtigt mange film – både hjemme og i biografen. Selvom Jonas har en søn på 2½ ser han stadig voldsfilm, men der sniger sig selvsagt en børnefilm eller to i DVDen i ny og næ. M:I III var den seneste film de begge to havde set i biografen, og de var rørende enige om, at det var en fremragende film. Mikael mente det var imponerende at Tom Cruise som 65-årig stadig ligner Laus Høybye !! Som yndlingsfilm peger Jonas på Blade Runner af Ridley Scott. Faktisk er han ret glad for mange af Ridleys film, og han er ikke bleg for at indrømme, at han som mindre var stor fan af Harrison Ford. Han ser stadig alle film Harrison laver, uanset om de er gode eller ej, og han græder lidt hver gang. Mikael er mere til Woody Allen, men også Oldboy blev nævnt som en kandidat. Michael peger på Festen som sin danske favorit, og Vi Er Alle Sammen Tossede, som netop har været på TV, synes han også var sjov. Jonas synes ikke danske film rammer ham, men Pusher var nu ikke så ringe igen. Yndlingsinstruktøren gav lige som selv for Jonas’ vedkommende, mens Mikael her pegede på Hitchcock. Der er ikke mange der kan lave 20 vildt gode film, men Hitchcock kunne. Snakken går videre og falder på hhv. Good Fellas og David Lynch – og igen er de 2 enige om at synes godt om begge.
Jeg spurgte derefter Jonas om han havde nogle specielle skuespiller-drømme, og han kunne godt tænke sig at spille politibetjent – han mener det er en sygdom han har, men han har altid godt kunnet tænke sig at spille politibetjent, gerne en jysk betjent i hovedstaden.. Det skulle så være i en komedie/action film. Det måtte faktisk også godt være en lidt mere seriøs rolle. Det kunne han nemt se sig selv i, men han var lidt mere usikker på hvordan den danske befolkning ville opleve ham i sådan en rolle. Mikale havde ikke nogle yderligere skuespillerdrømme end at han gerne vil spille politibetjent i Langt Fra Las Vegas-filmen !!! Og med den bemærkning siger vi tak til de 2 herrer, og ønsker dem fortsat god dag. Vi glemmer helt at se om de kører fra stedet i en Toyota …
Hermed var det slut på Horsens Open Air for vores vedkommende. En stor tak til alle de optrædende som velvilligt svarede på vores filmspørgsmål. Ligeledes en tak til Festivalkontoret ved Knud Bjerre. Og vi må heller ikke glemme at takke fotografen Frank Eland.
