Karrierekanonen er skudt i stilling for den overambitiøse og levendegjort eksempel af en robocop, i menneskeskikkelse af Nicholas Angel (Simon Pegg). Forfremmelse, bevingede diplomer, udmærkelser, og nu nyuddannet, og allerede med en arrestationsrate på 400 % over kollegaernes. Kæresten (Cate Blanchett) er sat på et sidespor, som han fortryder, da han pludselig står for en mærkværdig forflytning. Til det fredelige Sandford, rigtig engelsk landsby miljø, dog med særdeles god potentiale for at vokse sig større. Begrundelse for overflytning, han fik resten af korpset til at se ineffektivt ud!
Men han lader sig ikke sådan slå ud, og allerede dagen inden sin indtrædelse på den nye politi station, for han arresteret adskillige mindre årige for at drikke alkohol, desuden politimesterens søn Danny (Nick Frost), også politibetjent, for spritkørsel.
Angel må hurtigt sande, som politimesteren Frank (Jim Broadbent) introducere, at loven ikke er så vigtigt, det er mere hvad der tjener samfundet som helhed. I byen findes også en forsamling af bedsteborgere, som nærmest har udnævnt sig selv til vogtere af lov og orden.
Danny bliver hans nye makker, og som Angel bedst tror at nu skal der udskrives fartbøder, slås hårdt ned på butikstyveri og folk der underfrankere deres breve, så kommer den første ulykke med døden til følge. Lige så lavt byen ligger i kriminalitetsstatistikken, lige så højt ligger de i dødsulykker.
Det er ikke ”Men In Black”, men mænd i England, og med samme tempo, slår den herligt tonen an fra starten.
Der er mange nobiliteter med som Bill Nighy (”A Girl In The Café”), Steve Coogan (”24 Hour Party People”), Cate Blanchett i en meget kort optræden. Og selveste Peter Jackson (Mr. King Kong himself), som en knivstikkende julemand.
De bærende kræfter fungere fint, et godt gensyn med Timothy Dalton, som ulve klædt supermarkedsdirektør.
Effektholdet har styr på deres remedier, der bliver ikke skånet for detaljer når ofrene møder deres bøddel.
Instruktøren Edgar Wright, der også stod bag ”Shaun Of The Dead” med samme makkerpar i spidsen, mister pusten her i ”Hot Fuzz”, og fortællingen skifter genre, fra det hårdt klippede humoristiske til fordel for thrilleren/teenagegyset, en maskeklædt hævner der myrder med stor beslutsomhed, og det klæder den bestemt ikke. Humoren har også forladt etablissementet, og selvom det var planlagt af instruktøren, at lave dette stilskift, så er anden del for langsommelig. Ingen tvivl om at Wright er filmelsker, der er også mange hints undervejs, fra andre film, som man om ikke andet, kan glæde sig over.