Handlingen er enkel, og står ikke i vejen for det som denne genre egneteligt drejer sig om. Dybt inde i den store jungle ligger en arbejdslejr, som huser en gruppe kvinder der alle har begået grove forbrydelser. Derfor er de af egen fri vilje blevet eskorteret til fangelejeren, for der at aftjene deres straf. I lejeren er det daglige arbejde at finde smaragder i flodens mudrede vand. Stedets øgenavn er Hotel Paradis, og dette er ironisk ment, da stedet nærmere minder om et ophold i helvedes forgård. Lejerens ondskabsfulde leder, der kun har perversiteter i hovedet i form af hor, tortur og kontant afstraffelse, til dem der ikke følger hans mindste ordrer, holder stedet i et jerngreb. Landets revolutionære handlingsmænd vil imidlertid gøre alt for at lave et kup i lejeren, så de kan få penge til våben og deres revolution. De indsætter en styrke i lejeren, og snart går det op for dem, hvor barsk et sted det er, og at stedet bestemt ikke har noget at gøre med Paradisets have.
Som i de fleste andre film i denne genre, bliver der heller ikke her sparet på nøgenhed og nedgørelse i alle afskygninger overfor det kvindelige køn. Meget må de igennem de stakkels kvinder, inden de viser deres stærke side og tager en grufuld hævn, over de mænd der har gjort deres liv til et helved. Det er lige efter bogen, og er man vild med genren er dette bestemt en lille perle, ikke mindst på grund af den karismatiske skuespillerinde Ajita Wilson.
Ajita Wilson der spiller hovedrollen i Hotel Paradis var oprigtigt født som en mand ved navn George Wilson. Hun var transseksuel og medvirkede i en lang række europæiske exploitation og hardcore film. Hun døde desværre alt for tidligt af følgerne ved et biluheld. Ajita Wilson var en stor stjerne i øjnene på hendes mange fans, og Hotel Paradis hører da også til en af hendes bedste film i "Women In Prison" genren. (W.I.P.)
Hotel Paradis er skudt side om side med en anden film ved navn Escape From Hell. Med de samme locations, de samme skuespillere og de samme kostumer. De 2 film blev senere klippet sammen og spyttet ud på ny, nu under titlen Savage Island, med stjernen fra Eksorcisten, Linda Blair i en større rolle.
Hotel Paradis har længe været forbudt i flere lande, og det er med stolthed i stemmen at Another World Entertainment kan præsentere denne flotte og helt uklippede hardcore version af en W.I.P. klassiker på Dansk jord.
Ekstramateriale.
Her er det muligt at vælge den hardcore version af filmen, hvor de hardcore sexscener er hentet fra nogle gamle VHS kopier. På denne version er det ikke muligt at have undertekster, men sproget er så til gengæld Engelsk.
Ekstramaterialet består ellers af lidt Stills & Artwork fra filmen, samt et galleri med nogle spændende Tyske Lobbycards.
Ekstramaterialet får 4 stjerner ud af 6 mulige.
Billedet er efter omstændighederne godt gengivet. Den flere steder knap så gode billede kvalitet, må man se igennem fingre med, når man ser en film som denne. Det er jo et lille mirakel i sig selv at Hotel Paradis bliver udgivet fra et Dansk selskab.
Lyden er Engelsk og Italiensk Dolby Digital 2.0, og kan ses med Danske, Finske, Norske og Svenske undertekster.
Hotel Paradis er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.