Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Heretic
Heretic billede

Vejen Hjem


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Hotel Transylvania 2

8. oktober 2015 af Sofie Svane

4 stjerner Skriv en kommentar

Hotel Transylvania 2 billede

Drac og Co. er tilbage i actionspækket animationskomedie for hele familien.

Familien Drac med monstre er tilbage i Hotel Transylvania 2, 7 (film)år efter den første film slap dem. Drac har blødt op for sin stramme regel om kun-adgang-for-monstre på hotellet, der nu oser af liv og en herlig blanding af monstre og mennesker. Dracs datter Mavis og bagpacker-mennesket Jonathan er gifteklar, og får kort efter deres bryllup en søn. Og her starter problemerne. Vi følger deres Dennis vokse op, med Mavis som overbeskyttende mor, og Drac som forventningsfuld morfar. For hvornår vil hans halvt-menneske, halvt-vampyr barnebarn få hugtænder? Og hvordan opdrager man lige en farlig vampyr, når monstrene der skal hjælpe med træningen, har udviklet sig til de fineste hyggeonkler, der er betydeligt mere hyggelige, end de er i nærheden af skræmmende?

Hovedtemaet i Hotel Transylvania 2 er, hvordan man lever sammen på trods af forskeligheder. Filmen har et tiltalende budskab om, at det ikke betyder noget, om du er det ene eller det andet, for du er lige meget værd, uanset hvad du er. Det er et godt tema, der er ultra-relevant, og bringer mange undertemaer med sig, om hvordan man egentligt bliver accepteret, især i en familie.

Det giver mulighed for at trække på alle de kendte stereotyper i familien, og det er der gjort stor brug af. Vi ser den overbeskyttende mor Mavis, den fjollede svigersøn Jonathan, det svære møde med svigerforældre, og der er på den måde også underholdning for det voksne biografpublikum, når fire generationer i filmen samles under samme tag.

Ligesom i den første film, vises den velkendte figur Dracula ikke som et monster og blodsuger, men som en blød og beskyttende far og morfar, der pjatter med sit barnebarn. Det er en god figur, der rummer meget sjov, når der spilles klichéerne, og den bløde familiemorfar prøver at vise tænder. Vi ved godt at han egentlig er en farlig vampyr, men samtidigt ser vi at han er så sød og rar, at vi ikke tror på, at han kan gøre en flue fortræd. Og det er en overraskende behagelig oplevelse.

De sjoveste elementer i filmen er når Drac prøver at lære Dennis at blive flagermus, og ganske desperat venter på, at barnebarnet bliver gammel nok til at få hugtænder. Tænderne lader dog vente på sig, og Drac prøver med alle midler at skræmme dem frem, til stor foruroligelse for Mavis.

Samtidigt introducerer svigersønnen Jonathan smartphones og sociale medier som markedsføring på hotellet. Telefoner fylder i det hele taget en hel del i denne film. De bliver hevet frem fra lommen i tide og utide, og bliver brugt til at vise hvordan de i filmen bruger sociale medier. Det vil nok tiltale et ungt publikum, men det bliver lidt for plat til min smag, når Drac, igen og igen, står og hamrer på sin smartphoneskærm med lange negle, der ikke kan ramme tasterne.

Animationen er dog flot, og teknisk er der intet at udsætte på filmen, som er godt gedigent håndværk. Der er ikke meget handling, men var man begejstret for den første film, vil man glædes over gensynet med karaktererne, og referencerne til etteren. Vi hører igen Drac blive drillet med sit "blablabla", og det er sjovt, fordi man mindes de sjoveste elementer fra den første film. Men helt så god som etteren, er denne fortsættelse altså ikke.

Hotel Transylvania 2 vises med dansk tale i de fleste biografer, og i enkelte også med original tale.

Titel: Hotel Transylvania 2
Original Titel: Hotel Transylvania 2
Premieredato: 8. oktober 2015
Instruktør: Genndy Tartakovsky, manuskript, Adam Sandler, Robert Smigel
Skuespillere: Adam Sandler/Niels Ellegaard, Selena Gomez/Sophie Larsen, Andy Samberg/Benjamin Hasselflug, Steve Buscemi/Martin Buch, Molly Shannon/Anne Herdorf, Kevin James/Rasmus Botoft, Mel Brooks/Finn Nielsen.
Spilletid: 89 min.
Selskab: UIP
Genre: Familie , Tegne- og animationsfilm


banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...