Den tidligere politimand Ray (Dave Bautista) arbejder på en undergrounds strip og spilleklub House efter at være blevet løsladt fra fængslet for korruption. På Rays vagt bliver House offer for et røveri og røverne slipper afsted med en stor sum penge. Ray bliver på grund af sin baggrund og passivitet under røveriet beskyldt for at være del af det. Nu må Ray bevise sin uskyld og genvinde sin ære, ved at efterforske sagen selv. Men det bliver svært når alle, arbejdsgiver, venner, politi, vender sig imod ham
House of the Rising Sun er på mange punkter en underlig film. Egentligt er det værdigt projekt at kaste sig ud i, for selvom det hverken er orginalt eller banebrydende, så kunne det have haft potentiale til at været blevet en god krimi actionfilm med nævekampe, skudvekslinger og hede sexscener. Men her kommer filmen største hæmsko: med et relativt lavt budget på 1, 5 million dollars forsøger instruktøren Brian A. Miller at lave det umulige: en troværdig actionfilm. Det er som at købe saftevand som brændstof til sin Porsche. Det dur bare ikke.
House of the Rising Sun stinker langt væk af amatørisme og manglende erfaring, hvilket for sin vis ikke gør noget, medmindre man, som her, forsøger at bevise man er proffesionel og etableret. Manuskirpter virker som noget der skrevet under optagelserne hvor replikkerne virker skrevede og ikke fortalte, og handlingen er ligeså simpel som en bland-selv kage.
Wrestlingstjernen Dave Bautista, der spiller vores helt Ray, virker til tider helt ligeglad med projektet. Hans kropssprog oser af underbetalt, ugideligt skuespil og hans tomme mimik bliver overstrålet af et hvilken som helst tupperware. Ray bliver derfor fuldstændig uidentificerbar og nærmest uhelteagtig, og man sidder og krydser fingre for at en sidekarakter vil skyde ham og overtage hovedrollen. Det bliver næsten helt grinagtigt, når Bautista lister sig hen til en hus ved at dukke sit hovedet let. Med hans kolosale muskelløse krop ligner han mere en krumnakket chimpanse end nogen listetyv, og det bliver bare komisk at se på.
Man kan undre sig hvordan Brian A. Miller har fået Bautista, Danny Trejo og Amy Smart ombord på sit lavbudget amatørproduktion. Maen man kan så begynde at undre sig endnu mere, hvis de skulle gøre det igen. House of the Rising Sun er en film der prøver at ramme en drengerøvsgenre, men fejler fatalt, når sexscenerne klippes væk, skudvekslingerne er tamme og bil- og menneskejagter er helt fraværende. Det bliver en actionfilm ud det store action og en historie uden det store på sig. Der er for mange karaktere som i en Guy Ritchie film og generelt for lidt charme og sex.
Miller, næste gang du får skaffet 1,5 million dollars, så hold dig væk fra action genren og lav en film, der passer indenfor budgettets rammer.
http://www.soulmedia.dk