Skriv en kommentar
Efter 10 år i fængsel bliver mestertyven Hudson Hawk (Bruce Willis) løsladt med planer om aldrig at genoptage sin kriminelle karriere igen. Men et vanvittigt (og med al sandsynlighed incestuøst) søskendepar vil det anderledes. Via skurkagtige mellemmænd afpresse de Hawk til at gennemføre en række museumstyverier, for at tilvejebringe de manglende dele til Leonardo Da Vincis alkymistiske vidunder; en maskine der kan transformerer tin til guld. Og med indblanding fra både C.I.A. samt en køn dobbeltagent fra Vatikanet (Andie McDowall) bliver det hele en noget speget affære for Hawk og hans gamle makker Tommy Five-Tone (Danny Aillo).
Da filmen Hudson Hawk havde biografpremiere tilbage i 1991 fik den noget så læsterlige anmelder-tæv. Og med rette. For mage til rodet, overgearet, tåbelig og på alle områder og samtidigt inkonsekvent action komedie skal man vist lede længe efter. Den linde strøm af latterlige one-liners, indlagte musicalsekvenser og nærmest surrealistiske karakterer og optrin, spænder konstant ben for hinanden og frembringer et samlet resultat der kun kan forsvares med et overforbrug af lidt for sjove svampe. Ifølge producenternes udtagelser var det Bruce Willis hensigt, efter succesen med Die Hard 1+2, at vende tilbage til den komediegenre der bekom ham så vel i TV-serien Moonlighting (De Heldige Helte). Desværre er hans præstation i Hudson Hawk, mest at sammenligne med en tredjerangs amatørkomiker på speed, der forsøger at imiterer Bruce Willis, når denne var mest fjollet i Moonlighting.
Ikke at Bruce Willis normalt er dårlig. Slet ikke. Han var god som tømmermandsplaget terrier i Die Hard, gennemført og overbevisende i Terry Gilliams 12 Monkeys og det var en flot og yderst afdæmpet præstation M. Night Shyamalan fik presset ud af ham i henholdsvis Den Sjette Sans og Unbreakable, men Hudson Hawk var og er og vil altid, forblive pletten på Willis karriere.
I den halve times feature ”The Story of Hudson Hawk” man kan finde under ekstramaterialet på denne DVD, mødes Bruces Willis og filmens medproducent mm. Robert Kraft og får sig en sludder om hvordan filmen blev til. Og her er det tydeligt at især Willis selv har svært ved at forsvare dens eksistens. Til gengæld er anekdoterne om hvor sjovt de havde det sammen før, under og efter optagelserne mange og det havde de med garanti også. Men man skulle vist have været der selv i stedet for at måtte plages med de to drukkammeraters deliriske hjemmevideo (og hvori den stakkels Andie McDowell har sit hyr med at finde en grimasse der kan passe) som Hawk må siges at være og som burde være forblevet under forsvarlig lås og slå. 1½ stjerne herfra.
Ekstramateriale:
Foruden ovennævnte feature finder man også 10 minutter med skuespillerinden Sandra Bernhard, der fortæller om tilblivelsen af sin karakter i filmen; Minerva Mayflower, den ene halvdel af det surrealistiske søskendepar. Disse 10 minutter er til gengæld vanvittigt morsomme og indeholder langt mere selvironi og satire over genren end selve hovedfilmen postulerer at gøre. Det er 10 minutter som skuespillerinden med den monstrøse mund, godt kan være stolt af.
Derudover får man en musikvideo, 4 slettede scener, et kommentarspor med instruktøren som jeg ikke gad høre, samt et Trivia Track der besår i tekstmeddelelser, der som underteksterne dukker op i løbet af filmen med forskellige facts om skuespillerne, indspilningen, Italien osv. osv. Slutteligt ligger der en trailer for filmen Bugsy samt en for Monty Python And The Holy Grail, hvis ene minuts spilletid rummer langt mere vid, bid og intelligent fjolleri end Hudson Hawks 96 ditto.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal
Pictures.
