Skriv en kommentar
En mørk og dyster aften bliver en cyklist ramt af en bil, der kører for hurtigt på en mørk landevej. Cyklisten flyver gennem luften. Bilen kører videre uden at stoppe og efterlader cyklisten såret i vejkanten, overladt til en uvis skæbne.
Begivenhederne der ledte op til ulykken, dækker over mere end øjet umiddelbart kan se, og kommer til at binde to meget forskellige familier sammen i et net af uforløste bånd i et Italien, der er ramt af økonomisk krise.
Human Capital handler om klasseforskelle, kærlighed, grådighed og desperation. De to familier er den rige overklassefamilie Bernaschi, og den konkurstruede Ossola. De er skildret med sort humor, og en pæn portion ironi. Dino Ossola (Fabrizio Bentivoglio) ser f. eks. sit snit til at komme med i en stor kapitalfond, da hans datter Serena (Matilde Gioli) får et forhold til sønnen af familien Bernaschi. Dino udnytter situationen til at rede sin egen forretning, men datteren vil i hemmelighed gerne afslutte kontakten til Bernaschierne, og både far og datter kommer til at fastholde hinanden i hver deres umulige situation.
Historien er delt op i kapitler, og hvert kapitel fortæller begivenhederne op til ulykken, ud fra et nyt perspektiv fra en ny karakter. Filmen skifter på den måde i tid, og vi får som publikum langsomt større forståelse for handlingen, samtidigt med at vi ser det samme udspille sig flere gange fra forskellige vinkler. Som publikum gætter man med, men lige som man tror, at man har helt styr på, hvad der sker, bliver man overrasket af uforudsete plot-twists, og det bliver bestemt aldrig kedeligt.
Skuespillet er overbevisende hele vejen igennem, og man føler næsten smerten, når man langsomt ser bag kulisserne, hvor alt ikke er helt så smukt som på overfladen. Den økonomiske krise rammer dem alle, og Human Capital er en film om desperate mennesker, der handler under krise for at overleve.
Det er Paolo Virzì (Livet er smukt 1994, My Name is Tanino 2002, The First Beautiful Thing 2010). der har skrevet og instrueret filmen, der bygger på en amerikansk roman a Stephen Amidon. Paolo Virzì har fortalt hvordan han med det samme blev grebet af romanens beskrivelse af hvordan rigdom ikke kommer fra hårdt arbejde, men fra skrupelløse spekulationer, bristede forventninger om at klatre op af den sociale rangstige, og om den angst penge skaber. Omsat til film fungerer det utrolig godt, og Paolo Virzí har et godt øje for detaljerne i den menneskelige karakter. Han formår med antydningens kunst at vise, at en virkelighed aldrig er én-dimensionel, men altid består af mange lag.
Filmen er dette års oscar-bidrag fra Italien, og den har velfortjent allerede vundet flere priser.
