Denne dvd har hele forløbet, dog mangler del lidt flere fra det fremragende album Dare, gruppens kulmination, numre som Darkness, The Sound Of The Crowd med flere..
Videoerne veksler mellem musikvideoer og liveoptagelser. Den har 80´ernes tydelig præg af “bad taste”, uskyldig eksponeret energi, og forsangeren Philip Oakey´s trang til at flirte med det feminine, i sange som Fascination og endnu mere potent i The Lebanon. Også korsangerne Jo Callis og Joanne Catherall, med deres lidt kolde og sexede udstråling, var de et tidstypisk band. At det senere langsomt sivede ud, var da hitmateriallet begyndte at svinde ind, med de to efterfølgende albums efter Dare. At genhøre numre som Love Action, den uundgåelige Don´t You Want Me, og den moodswingende (Keep Feeling) Fascination, og den helt sublime video til nummeret er dvd´ens højdepunkter. De var med til at forme 80´erne, og deres katalog er absolut en udgivelse værd.
Musikmæssigt, er electroclashen opstået i kølvandet på blandt andet Human League, slå grupper som Fischerspooner, Mirwais og Goldfrapp nu tonen an.
Det hele sætter minderne i rammer, dengang man slog sine folder henover dansegulvet. Der er lidt associationer på to af numrene til Simple Minds, men Human League har altid haft deres egen lyd, med Oakey´s karakteristiske vokal, og bandets rene, næsten minimalistiske tone, hvor alt overflødig er fjernet.
Et godt købt til festen, eller en substitut for det fotoalbum der forsvandt....
DVDen er venligst stillet til rådighed af Capitol Records.