Skriv en kommentar
Hushpuppy (med originaltitlen: Beasts of the Southern Wild) har allerede gået sin sejrsgang på alverdens festivaler og vundet et hav af priser. Filmen er en fantasifuld fortælling om et fattigt og farverigt samfunds møde med en naturkatastrofe – oplevet gennem øjnene på den 6-årige pige Hushpuppy.
En lille ø af mudder og rust
The Bathtub er en sumpet udpost uden for storbyen. En lille ø af mudder, rust og faldefærdige bygninger befolket af drukkenbolte og stædige særlinge, der har vendt ryggen til det etablerede samfund.
Her bor Hushpuppy med sin far, Wink – men i hver sit skur. Meget af tiden er Hushpuppy overladt til sig selv, og med barnlig kreativitet og nysgerrighed udforsker hun naturen og lytter til de tikkende hjerter på dyrene omkring hende.
Forhistoriske væsener frosset fri
Denne kolossale legeplads er dog ikke lutter idyl. Hushpuppys mor er død. Faren opdrager med hårde ord og kontante lussinger. Han er ramt af en dødelig sygdom og ved, at Hushpuppy skal hærdes til et hårdt liv. I skolen (en flodbåd fyldt med knogler og sære glasbeholdere) lærer Hushpuppy, at en apokalyptisk storm er på vej. Polerne smelter, og i isen gemmer sig sultne, forhistoriske væsener.
Utraditionel tilgang
Hushpuppy er instruktøren Benh Zeitlins første spillefilm. Han bruger en utraditionel og intuitiv fremgangsmåde, hvor replikker og handling bliver til i samspil med karaktererne og det miljø, filmen er optaget i – i dette tilfælde sumpstaten Louisianas kystområder.
De to hovedroller - Wink og Hushpuppy - fandt Zeitlin hos bageren på hjørnet og på den lokale folkeskole. Ingen af dem havde stået før et kamera før. Og alligevel stråler filmens smerte, håb, desperation og glæde ud af deres øjne. Quvenzhané Wallis (i rollen som Hushpuppy) leverer en af de mest overbevisende børneskuespilpræstationer nogensinde. Det bliver spændende at se, om Oscar-akademiet har modet til at nominere en ung, debuterende pige til årets skuespillerinde.
Vildsvin med kunstige horn i panden
Filmen emmer af magi og har en kreativ nerve, der er helt sin egen. De forhistoriske væsener, der må ses som den fysiske manifestation af Hushpuppys frygt for syndfloden og faderens død, er ikke frembragt gennem milliondyre computeranimationer, men ved at give helt almindelige vildsvin kunstige horn i panden og behårede tæpper på kroppen og lade dem trampe igennem miniaturehuse og -træer. Det er primitivt og enkelt, og det fungerer fantastisk.
Filmens stil og den barnlige optik får en til at tænke på både Spike Jonzes Where the Wild Things Are (2009) og Michel Gondrys The Science of Sleep (2006).
Orkanen Katrina set med børnebriller
I sidste ende er fortællingen om Hushpuppy også fortællingen om orkanen Katrina, der trak sine dødelige spor henover sydstaternes fattige sumpområder. Om et samfund, der ikke var i stand til at hjælpe alle sine medmennesker, men også om mennesker, der ikke ønskede hjælp – på trods af misbrug, alkoholisme og dyb fattigdom – som de skæve eksistenser i The Bathtub. Ved at skildre hele herligheden gennem Hushpuppys øjne, undgår Zeitlin både at glorificere og pege fingre ad dette samfund.
Historien om Hushpuppy er gribende og dybt original. Filmåret 2013 har fået en fantastisk begyndelse.
