Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Hustlers

22. oktober 2019 af Sidsel Runge Kristensen

4 stjerner Skriv en kommentar

Hustlers billede

Strippernes hævn på Wall Street.

”Én pige og 31 sømænd!” udbrød en anmelder, da han fandt sit sæde blandt de forreste rækker til pressevisningen af Hustlers. Jeg skævede op fra mit pressemateriale og så, at han kiggede på mig. ”Det var der en film, der hed engang,” forklarede han. Jeg kastede et blik rundt og forstod pludselig referencen. Godt nok var der stadig små ti minutter til filmen skulle gå i gang, men indtil videre, ja, var jeg den eneste kvindelige anmelder til stede. Det undrede mig. Hustlers, en feministisk film med kun kvinder på plakaten, skrevet og instrueret af en kvinde, Lorene Scafaria – hvor var all my girls at? Filmen havde ikke kørt i mange minutter, før noget begyndte at dæmre for mig, og da Jennifer Lopez havde gjort en polestang til sin iført meget lidt beklædning, tænkte jeg, Duh og himlede med øjnene. Af mig selv? Jeg ved det ikke.

Men sagen er, at Hustlers handler meget mere om overlevelse, loyalitet og kærlighed, end den handler om at give seeren et sexet show.

Filmen er baseret på en sand historie og Jessica Presslers artikel The Hustlers at Scores fra 2015 og drejer sig om unge Destiny (Constance Wu), der begynder at strippe for at forsørge sig selv og sin bedstemor. Men lønnen er dårlig, og da finanskrisen rammer, er der ingen penge i branchen længere. Den erfarne Ramona (Jennifer Lopez) tager Destiny under sin pelsvinge, og sammen tager de hævn på Wall Street-mændene ved at producere en blanding af stoffer, der, efter en sjov aften, gør mændene akkurat bevidste nok til at videregive dem deres kreditkortinformationer. Snart har kvinderne en helt operation kørende, og for første gang føler Destiny sig som en del af en familie. Men idyllen er kortvarig.

Hustlers prøver ikke at undskylde de ulovlige handlinger, kvinderne begår, men nærmere male et billede af finanskrisens meget alvorlige konsekvenser for folk i middelklassen. Destiny, Ramona og deres ledtog fremstår ikke som engle, men vi føler for dem og beundrer deres handlekraft og deres kærlighed til hinanden. Filmen giver strippere den respekt, de skyldes, for deres arbejde. Jennifer Lopez stjæler showet som strippermama, men filmen er generelt godt castet, og jeg kunne sagtens have brugt mere Cardi B og Lizzo, hvis cameos er fornøjelser. Filmen udspiller sig i slut-00erne og start-10erne, og moden og ikke mindst musikken reflekterer perioden på fremragende vis. Jeg satte straks lidt Pure Heroine på, da filmen var færdig.

Så hvad er ”hustling”? Det kan beskrives således: Hustlers er en sexet film, men hvis det er alt, du har fået ud af den, er du blevet godt og grundigt hustlet. Tak for pengene, siger Hustlers.

Titel: Hustlers
Original Titel: Hustlers
Premieredato: 24. oktober 2019
Instruktør: Lorene Scafaria
Skuespillere: Constance Wu, Jennifer Lopez, Julia Stiles, Keke Palmer, Lili Reinhart, Cardi B, Lizzo
Spilletid: 110 min.
Selskab:
Genre: Drama , Familie , Humor


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...