Skriv en kommentar
KØB SOUNDTRACKET HER
2004 kunne meget vel vise sig at blive gennembrudsåret for Marco Beltrami. Han har komponeret filmmusik siden 1994, men har primært været tilknyttet gysere (deriblandt Scream-filmene) og halv- eller endda heldårlige action-film (blandt andet The Crow: Salvation (2000) og Blade 2 (2002)). Endvidere har han komponeret musik til tv-serien The Practice (dansk: Forsvarerne).
Danske filmmusik-entusiaster vil imidlertid kende ham bedre som manden bag musikken til flere af Ole Bornedals film, bl.a. Nightwatch (1997) og senest I Am Dina (2002). I 2003 fik Beltrami sin første større chance, nemlig da han blev hyret til at komponere musikken til den skuffende Terminator 3: Rise of the Machines. Ikke desto mindre repræsenterede T3 alligevel Beltramis første score til en større Hollywood-satsning, og hans udmærkede, men ikke overvældende gode score har åbenbart fået producenternes og instruktørernes øjne op for den 36-årige komponists talenter.
Tidligere i 2004 komponerede han musikken til Hellboy, der af mange er blevet udråbt til hans karrieres hidtidige højdepunkt, og da filmmusik-veteranen Trevor Jones forlod I, Robot blev Beltrami hyret i sidste øjeblik til at komponere et score. Beltrami havde 17 dage til at komponere og indspille musikken – et faktum der da også afspejles af, at hele elleve (ja, elleve!) orkestratorer har arbejdet på scoret. Men den korte tidsfrist taget i betragtning er det et højst imponerende score, Beltrami har komponeret!
I, Robot er først og fremmest et action-score, selv om der er enkelte mere stille passager i nogle cues – og enkelte cues, der helt består af tilbageholden underscore. Men selv om den stille underscore er ganske passende (og til tider direkte smuk), er det action-numrene der gør musikken fra I, Robot til den joyride den er.
Hvis man holder af effektiv, rytmisk action-musik for stort orkester og kor samt med et par knivspidser synthesizer, ja så vil I, Robot ikke skuffe. Også selv om man måske, som undertegnede, ikke normalt er vild med kombinationen af synthesizere og orkester. Beltrami (eller hans orkestratorer) har formået at integrere synthesizerne enormt godt i den symfoniske musik, og interessant nok er der aldrig tale om, at synthesizerne blot ligger som et underliggende beat – noget, der er blevet noget nær standard i moderne sci-fi-scores. Synthesizerne anvendes med omhu, og enormt effektivt.
Rytmen i action-musikken kommer dermed fra selve orkestret, og det gøres effektivt, med anvendelse af både blæsere, strygere og slagtøj, og på numre som ”Spiderbots” og ”Gangs Of Chicago” er det moderne action-musik når det er bedst. Den øvrige action-musik er også god, og veksler i de forskellige cues med en del suspense-musik, der varierer fra det effektive (hovedparten) til det mindre interessante.
Beltrami har skrevet et særdeles effektivt, men simpelt hovedtema af den type, der bliver siddende i hovedet, men ikke er så melodisk at man vil gå rundt og fløjte det – og ej heller er så genkendeligt at man nødvendigvis husker hvor det kommer fra, hvis det pludselig dukker op for ens indre øre. Men det virker perfekt på scoret – også i helt tilbageholdne og stille numre som ”Round-Up”, scorets smukkeste nummer, der også byder på en fantastisk smuk passage, hvor koret virkelig får lov at svulme op.
Musikalsk set er I, Robot måske ikke blandt de mest nyskabende derude – dele af scoret er klart inspireret af Elliot Goldenthal – især ”Chicago 2035” (nok primært på grund af violon-arpeggioerne og messingblæserne) – og der er også enkelte anstrøg af James Newton Howard hist og her (bl.a. i ”Tunnel Chase” og i slutningen af ”Round-Up”). Men inspirationen til trods er der ikke tale om plagiat, og Beltrami formår at give scoret sin egen lyd.
Taget i betragtning hvor kort tid han havde til at komponere musikken må man sige at Marco Beltrami har gjort et virkeligt imponerende arbejde på I, Robot, og man kan kun håbe på, at dette vil virke som yderligere incitament for Hollywood til at give ham nogle flere projekter i samme økonomiske klasse. I så fald kan vi fra 2004 betragte Marco Beltrami som en Klasse A filmkomponist. Og så er det ikke sikkert at han længere har tid til at komponere musik for Ole Bornedal (ej heller at Bornedal har budgettet til at betale Beltrami).
Musikken fra I, Robot anbefales varmt til action- og suspense-entusiaster!
CDen er venligst stillet til rådighed af Danacord Records.
Tracks:
