Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Daniel (Alex Pettyfer – Stormbreaker) er ikke nogen helt almindelig teenager. Han besidder en række overnaturlige kræfter og samtidig er han en af blot 9 overlevende fra planeten Lorien. Indlogeret på Jorden (nærmere bestemt Ohio, USA) hos sin værge Henri (Timothy Olyphant – Hitman, Die Hard 4), går tiden med at undgå kontakt med en dødspatrulje der har til formål at udrydde de 9 fra Lorien.
Filmen er ikke mere end lige kommet i gang, før det bliver klart at 3 af de 9 er blevet elimineret, og Daniel står som den næste for skud, da han har nummer 4. Hans liv på flugt intensiveres derfor, og der er ikke meget andet at gøre end at skifte identitet. Falske dokumenter en masse, og Daniel lyder nu navnet John Smith. For ikke at være isoleret og sårbar, starter John i den lokale skole hvor kunsten er at falde ind i mængden og være usynlig. Men det er ikke helt let, når man besidder et godt hjerte og er i stand til lidt af hvert...
Der er med andre ord lagt op til katten efter musen, hvor de såkaldte Mog'ere jagter John for at tage hans liv. Man kunne så have håbet på en hæsblæsende gang action, men det lader til at vi først skal igennem en lille times teenage-pladder. John skal selvfølgelig lige blive forelsket i en pige, redde skolens nørd fra skolens bølle og have et opgør med sin reserve-far om hvorvidt John er i stand til at tage vare på sig selv. Det ligner en blanding af Twilight og High School Musical, og det klæder på ingen måde helhedsintrykket af en film, lige på det plan hvor den burde sætte fra land og gøre sig selv interessant.
Der er heldigvis en sjat mere drev i den sidste halve time, men her er der allerede meget tabt på gulvet at man kan spørge sig selv om det ikke er for sent at vride spænding ud af kluden. Pittacus Lore har skrevet romanen bag, og uden at have læst den, så er jeg meget i tvivl om det nu også er lykkes D. J. Caruso (Disturbia, Eagle Eye) at få det optimale udbytte på skærmen. Ingen tvivl om at det er Transformers-far Michael Bays navn, der skal sælge skiverne, selvom han blot er producent (lidt a la James Cameron iht. Sanctum).
I Am Number Four er nok mere ungdommelig sci-fi end beregnet. Det har naturligvis også sin berettigelse, men resultatet er umiddelbart lidt slapt. Der er dog gjort lidt ekstra for at peppe rammerne op. Fine special effects til øjnene og for ørerne kan man nyde et meget ungt musikalsk akkompagnement bestående tidens toner fra kunstnere som f.eks. Kings Of Leon og Adele. Men når det så også er sagt, så er der for lidt power fra den del der skulle hive dig helt ud på sofakanten. Men sandheden er at I Am Number Four lader dig ligge på langs i en magelig position...
Ekstra materialet består af en række bloopers samt en lille snas omkring castingen af Number 6, spillet af Teresa Palmer.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Buena Vista Home Entertainment.
