Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

ID:A

18. april 2012 af Jesper Poulsen

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

ID:A billede

Et mislykket forsøg på at toppe en genre

En kvinde vågner op på en fransk flodbred, forslået og med hukommelsestab. Hun søger logi på et lille hotel. I den taske hun slæber rundt med, er der adskillige penge, en pistol og en tegning af en skummel mand. Da hun tager et bad mærker hun smerterne fra et sammensyet sår på maven. Ja, faktisk finder denne kvinde ud af en hel masse på kort tid. Hun ved bare ikke rigtig hvad hun skal bruge oplysningerne til, for hun ved simpelthen ikke hvem hun er. Hun kalder sig blot for Aliena – et passende navn for en person som er fremmed for sig selv.

Hukommelsestab som tema for spillefilm er set til hudløshed, og det kan derfor være svært at se endnu en, uden at falde til patten og tænke tilbage på alle de øvrige forgængere. For ja, ID:A er så sandelig ikke nogen nyskabelse. Spørgsmålet er så bare om ID:A formår at holde på formerne og en vis standard.

Naturligvis kan Aliena ikke klare sig selv, og da slet ikke når der en gruppe mænd i hælene på hende. Hun får hjælp af hotelværtindens søn, som hun betror sig til og forklarer hvilken kattepine hun står i. Hun finder ud af at hun er dansk, og rejser derefter hjem til Danmark. Her er kunsten så at finde sig til rette, for det viser sig hurtigt at mange kender hende og kalder hende for Ida. Hun er kone til operastjernen Just Ore (Flemming Enevold – Flammen Og Citronen), bor i et skønt hus og har tilsyneladende en udmærket tilværelse. Men alt dette er Ida først ved at lære, og det er ikke let ikke at kunne huske navne, ansigter og relationer på folk som tiltaler hende med den største naturlige tilgang. Og for at finde ud af hvem det er som fortsat jagter hende, hyrer hun en privatdetektiv (Jens Jørn Spottag – Hvidstengruppen, Drømmen, To Verdener).

Man kan sagtens mærke hvilken frustreret og rodet situation Ida befinder sig i. En ting er at samle informationer om sig selv og sit virke, men samtidig at skulle spille en person i balance og kontrol uden at andre fatter mistanke, ja det er selvsagt ikke sådan lige til. Som seer skal man holde godt øje og holde fokus, for der er en del personer som griber ind i Idas verden. Ida spilles i øvrigt af svenske Tuva Novotny, som efterhånden ikke er nogen fremmed i dansk film. Hun har haft store roller i Den Sorte Madonna, Sandheden Om Mænd, Kandidaten, Simon Og Malou m.fl.

Af en eller anden sær grund, bliver ID:A dog aldrig den gribende og fastholdende oplevelse, man kunne have håbet på. Filmen går for meget i stå mens man følger Idas indlemmelse i hendes egen hverdag. Langsomt begynder hun at få nogle flashbacks som ikke ser videre behagelige ud, og det er så her at man skal undres, skræmmes og suspencen skal bygges op. Desværre giver det ikke de store udslag hos denne signatur, for dertil er karaktererne og omdrejningspunkterne simpelthen for uinteressante.

Og derfor er der heller ikke meget guf at hente i at Ida ender i Holland hos sin bror Martin (Carsten Bjørnlund – en Enkelt Til Korsør, Rita), hvor den står på biljagt og den slags action. Her er den samlede vare tabt på gulvet, og et sidste ønske om at nå ind til sagens kerne om Idas identitet, er spildt.

ID:A er ikke den actionthriller som den foregiver at være, hvilket er en skam når nu pilen for dansk film senest ellers har peget opad. Hurtigt set, og hurtigt glemt. ID:A er ude af dit system på ingen tid.

Bonus materialet består af en række bag om kameraet indslag, hvor instruktør Christian E. Christiansen fortæller om sin forkærlighed for genren og hvordan filmen er blevet til. Du kan også komme med bag om optagelserne af actionscenerne, og se filmens teaser og trailer.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: ID:A
Original Titel: ID:A
Premieredato: 1. april 2012
Instruktør: Chrstian E, Christiansen
Skuespillere: Tuva Novotny, Carsten Bjørnlund, Flemming Enevold, Arnaud Binard, John Buijsman, Ann Hjort, Finn Nielsen, Marie-Louise Wille, Joen Bille, Henrik Prip
Spilletid: 90 min.
Selskab: Zentropa, 2011
Genre: Action , Thriller





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...