Skriv en kommentar
Det sorte Amerika
Vi følger det nyforlovede par, Trish ( Kiki Layne) og Fonny ( Stephan James). De har vokset op som tætte barndomsvenner. Fonny er falsk anklaget for voldtægt, og nu forsøger Trish og hendes familie at redde Fonny fra en lang fængselsstraf. Det er svært i et land, hvor systemet gør hvad de kan, for at straffe sorte borgere.
Racismens DNA
Filmen starter med citatet ” Enhver sort person er født på Beale Street”. Dette referencer til, at alle sorte i USA har oplevet racisme på nærhånd og hvor de hvide misbruger deres autoritet. Dette er også tilfældet, selvom vi er tilbage i New Yorks 1970’erne, og det burde være en mere fredelig tid for sorte. Men selvfølgelig er det ikke sådan, når man ikke engang kan leje en lejlighed sammen, eller bliver beskyldt i et supermarked for en episode, som ikke er ens skyld. Barry Jenkins forsøger virkelig at vise, at racisme er i DNA’et i Amerika, hvor man ikke engang kan gå i fred uden at blive dømt skyldig. En af de mest opvækkende scener i filmen, er hvor en politibetjent, som burde være tro til samfundet, ser hans snit til at true Fonny. Og det er selvfølgelig også betjenten som er den eneste "vidne" til voldtægtsepisoden.
En smuk fortælling
Selvom filmen omhandler racisme, er der også fokus på familie i krise. Man følger begge familier, hvordan de prøver at stå sammen, og hvordan de bliver revet fra hinanden. Udelukkende fordi Fonny er blevet falsk anklaget. En af de mest rørende præstationer er fra den altid skønne, Regina King, som spiller Trish’ mor og prøver at rede alle trådende. Selvom hun ikke får mange scener, så brænder hun stadig igennem. Filmen er bygget op på flashback og krydsklipninger, hvor man både følger retsforløbet, men også familien og deres kærlighed. Barry Jenkins har muligvis har en lidt for stor opgave med denne historie, og det virker ikke som om, han har styr på alle facetterne i filmen. Derfor fremstår filmens tempo også ret langsom, hvilket er ærgerligt, da historien har potentielle en bedre fortælling.
”If Beale Street Could Talk” er en smuk fortælling om kærlighed og racisme. Filmen vil muligvis lidt mere end hvad den kan rumme, men tematikken er god og vigtig, og alt i alt er det en vellykket film fra Barry Jenkins.
