Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Ifølge Charlie

30. juli 2008 af Jesper Skovlund

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Ifølge Charlie billede

Nedfrosset jæger og cement til havegrillen – fin fransk mandefilm.

Ifølge Charlie … ja, hvad så? Det er ikke sådan at sige, for den 11-årige Charlie siger stort set ikke noget i Nicole Garcias tankevækkende film ”Ifølge Charlie”.

Ikke desto mindre bruger instruktøren Charlie som et iøjnefaldende strukturerende princip i og for filmen. Vi følger fem mænd der over nogle få dage kastes ud i eksistentielle hverdags-kriser i en lille fransk by. Charlie (Ferdinand Martin) er søn af den ene af dem og har stort set intet at gøre med de andre, ikke desto mindre spejles kriserne og de afgørende handlinger i Charlies iagttagelser og egne handlinger. Det er sådan instruktøren lader Charlie ”kommentere” mændenes gøren og eksistentielle kvababbelser. Flottest kommer det til udtryk ved Charlies kasten boomerang; de dårlige eksistentielle valg som mændene hver i sær har gjort vender i løbet af filmen tilbage til dem – som en boomerang. Og hvad gør de så …

Charlies far, Serge (Vincent Lindon), er bademester på den lokale skole, og har en affære med en kvindelig lærer, Nora (Minna Haapkylä) dér. Charlie ved det og skal endda fungere som faderens alibi overfor moderen. Situationen er uholdbar. Nora er gift med Pierre (Benoit Magimel), der var en lovende naturvidenskabelig forsker men pludselig stod af og nu underviser på skolen. Pierre er også en af Charlies lærere. Pierre konfronteres med en tidligere forsker-kollega Mathieu (Patrick Pineau), der afholder en naturvidenskabelig konference i byen. Spørgsmålet er hvorfor Mathieu har valgt at henlægge konferencen til landsbyen her. Men bemærkelsesværdigt er det, at det er hans fødeby, og at han ikke har været der, siden han drog hjemmefra for snart mange år siden.
Den midaldrende borgmester Jean-Louis Bertagnat (Jean-Pierre Bacri) har en affære med den unge anlægsgartner Séverine (Sophie Cattani), men rådes til at afslutte forholdet, da det kommende valg nærmer sig. Endelig følger vi den prøveløsladte småforbryder Joos (Benoit Poelvoorde) der både passer sin mor og en række lyssky affærer for større mænd i byen. Da han planlægger et job på egen hånd, går det galt.

Her er tale om en vaskeægte mandefilm, dvs. en film der tør bevæge sig udover de allermest fortærskede mande-konventioner, og fremstille mænd på godt og ondt. Og så er instruktøren endda en kvinde! Det er næppe første gang, at mændenes vanskeligheder med at finde ud af, hvad de føler og endda også udtrykke følelserne fremstilles, ligesom angsten, ikke mindst hos de midaldrende af slagsen, for at blive ældre og sat også er velkendt. Men netop spejlingen i den forsagte Charlie tilføjer en tankevækkende dimension der handler om mandens ansvar for næste generation, ja tilføjer en moralsk (ikke moraliserende!) dimension der virker på sin plads. At instruktøren også arbejder med en underliggende kristen mytologi (faderen, sønnen og Helligånden optræder in disguise, ligesom nadvermåltidet mm gør det), giver også mening, også for ateister, idet den snarere bruges alment-menneskeligt, eller arketypisk om man vil end forkyndende.

Filmen har en varm, humoristisk tone, der aldrig udleverer mændene, på trods af en til tider særdeles håndfast metaforik. Fx har Charlies fader svært ved at købe cement ind til at få bygget en havegrill – han kommer altid for sent og er vel i virkeligheden bange for at sidde fast, cementere sig selv. En lige så entydig metafor er optakten, hvor de to videnskabsmænd Pierre og Mathieu befinder sig i polarområdet omgivet af is, sne og storm; ingen tvivl om, at her har vi mandlighed kølet ned til under frysepunktet. Den efterfølgende konference hvor fundet af en årtusindgammel enlig, mandlig jæger præsenteres og diskuteres fungerer på samme måde – også selvom det så sandelig er manden af i dag der dissikeres!

Eneste minus ved filmen er en sjette person, den unge Adrien (Arnaud Valois), der er elitesportsmand. Hans oprør mod den evige pacen fremad fra træner mfl. virker underligt påklistret de øvrige fem mænds på mange måder ens kriser. Om instruktøren vil vise noget om forudsætningen for de mere modne mænds kriser eller ej må stå hen i det uvisse.

Ekstramaterialet på DVD-en består kun af en trailer.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Scanbox.

Titel: Ifølge Charlie
Original Titel: Selon Charlie
Premieredato: 22. juli 2008
Instruktør: Nicole Garcia
Skuespillere: Jean-Pierre Bacri, Vincent Lindon, Benoit Magimel, Ferdinand Martin, Patrick Pineau, Benoit Poelvoorde, Arnaud Valois, Minna Haapkylä, Sophie Cattani
Spilletid: 111 min.
Selskab: Les Productions du Trésor, Studio Canal, France 3 Cinéma, Pauline's Angel, Banque Populaire Images 5, Cofimage 16,Uni Etoile 2, Centre National de la Cinématographie (CNC), Canal+, 2006
Genre: Drama
Charlie (Ferdinand Martin) sammen med sin far
Charlie (Ferdinand Martin) sammen med sin far
Småforbryderen Joos´ (Benoit Poelvoorde)job på egen hånd går slet ikke
Småforbryderen Joos´ (Benoit Poelvoorde)job på egen hånd går slet ikke
Hvad stiller borgmesteren Jean-Louis (Jean-Pierre Bacri) op med sin unge elskerinde Severine (Sophie Cattani), når valget nærmer sig?!
Hvad stiller borgmesteren Jean-Louis (Jean-Pierre Bacri) op med sin unge elskerinde Severine (Sophie Cattani), når valget nærmer sig?!


banner
Overskrift Højre Block
Slingshot (Block...
Better man
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...