Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
“Moby Dick” er en mammut af en bog. Den kæmpe klods er fyldt med nøjagtige beskrivelser af hvaler og hvalfangst sideløbende med sin historie om Ahab og den hvide hval. De fleste anser den nok som kronen af amerikansk litteratur, og det med rette. Vi alle kender historien, og fortællingen om mennesket mod naturen vil evigt være relevant. Alligevel er det ikke meget, vi ser til “Moby Dick” i filmens verden. Når man tænker på, hvor ofte mange af de andre store værker er blevet filmatiseret, er det alligevel lidt spøjst. I Danmark har vi med “Samson & Sally” skabt en fremtidsversion af “Moby Dick”, imens man i hjemlandet USA skal helt tilbage til 50’erne for at finde en filmatisering af kvalitet af bogen. Derfor kom det vel ikke som nogen stor overraskelse, at Hollywood ville give den et forsøg mere. Med Ron Howard som instruktør og Chris Hemsworth i hovedrollen skulle “In The Heart Of The Sea” tage hjemlandet med storm. Sådan blev det bare ikke. Filmen forsvandt lynhurtigt ud af folks bevidsthed, og med god grund - den er ikke særlig god.
Herman Melville opsøger en gammel kaptajn med håbet om, at få materiale til sin nye bog. Kaptajenen er først meget afvisende, men påbegynder snart sin historie om han ungdom på skibet Essex. Som hvalfanger skulle Owen Chase modvilligt arbejde under den uerfarne kaptajn George Pollard, der med sine store ambitioner, placerer sit skib midt ude på Atlanterhavet. Snart finder de hundredvis af hvaler, men derimellem dem alle, var der en stor hvid hval med hævn i øjnene…
Filmen er baseret på bogen af samme navn, og holder sig egentlig ret tæt op af den. “In The Heart Of The Sea” vil fortælle “Moby Dick” på den mest realistiske måde muligt. Det er med andre ord ikke helt 100% den klassiske fortælling, som vi alle er vokset op med. Naturligvis er der masser at nikke genkendede til undervejs, men kampen mellem mennesket og hvalen er blevet gjort langt mere upersonlig end førhen. Det her handler om overlevelse for begge parter. Og det er drønhamrende kedeligt. Ikke kun fordi filmen skrider langsomt frem, men fordi filmen ikke kan byde ind med noget nyt, og aldrig kommer under huden på sine karakterer. Efter flere måneder ude på vandet, er hovedrollen samt alle birollerne intet andet end overfladiske skabeloner, som man som tilskuer, er fuldstændigt ligeglad med. Det er svært at identificere sig med så vagt beskrevne personer, og derfor føler man heller ikke med dem, når kammeraterne langsomt dør en efter en. At hvalen på utroværdigt vis konstant følger efter de skibsbrudne sømænd, og angriber i sidste øjeblik inden de når land (efter 90 dage), udgør også et mere grinagtigt end spændende klimaks.
Derimod er scenerne mellem Melville og Chase fremragende. Brendan Gleeson er altid en skuespiller, der er værd at se på, og hans få minutter i skoene på Owen Chase, giver figuren mere indhold end de 90 minutter Chris Hemsworth bruger på ham. Hemsworths fortolkning af karakteren er meget anonym, og han fungerer ikke som andet end et kendt ansigt i dette tilfælde. Endnu mere kunstige er filmens effekter. Ron Howard har ville skabe et stort epos med overdådige effekter, men næsten hvert et effektskud ligner det værste lort. I en effektfilm som denne er det et stort problem, da illusionen om en naturlig natur derfor hurtigt bliver nedbrudt. Tilbage står filmen som et enestående eksempel på, hvorfor man ikke frit skal fortolke en klassiker, hvorfor man ikke skal bruge Hollywoods største skuespillere i roller uden grund og hvorfor man ikke skal smøre tykt på med effekter uden gyldig årsag. Ron Howard har igennem længere tid lavet middelmådige film, men denne gang har han ramt bunden. På den lyse side kan han næsten kun lave bedre film fra nu af.
Billede & Lyd - 5/6
Billedet er generelt knivskarpt, hvilket afslører de halvfærdige effekter endnu mere. De blålige toner passer glimrende til en film, der hovedsageligt foregår på havet. Lydene er dog noget mere imponerende, hvor samtlige højtalere bliver brugt rigeligt til effekter og baggrundsstøj. Som helhed ser udgivelsen flot ud, men det arbejder IKKE til filmens fordel. Arbejdet med lyden er derimod hovedårsagen til at se filmen, og her er udgivelsen helt i top.
Ekstramateriale - 5/6
Udgivelsen er spækket med ekstramateriale. De slettede og forlængede scener ville gøre filmen ca. 1 time længere - uden at gøre filmen bedre. Måske man skulle have klippet små 30 minutter mere af? Ron Howard’s Captain’s Log går bag om kameraet igennem billeder, optagelser og tilmed Twitter, og viser en fin ny måde at skabe ekstramateriale på. Udover det er der næsten en times mere almene featurettes, der går bag om Moby Dick fortællingen, som velsagtens er klart det mest interessante ekstramateriale på udgivelsen. Det eneste der mangler er et kommentarspor, men der er rigeligt at gå i krig med alligevel.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.
