Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
20 år efter får Jorden uventet besøg igen. Det viser sig som små tegn, som griber om sig i endnu mere bulder, brag, eksplosioner, smadring og corny patriotisme. I 1996 synes jeg at Independence Day var noget af det vildeste jeg havde set for sin samtid. Den var virkelig action/sci fi-revolutionerende, for alt hvad den kunne præstere i genre-blær. Efter at have set denne efterfølger kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv om, hvorfor mon vi skal se på en copy/paste, som bare er endnu større?
Der er dog ingen Will Smith, men hans rolles søn Dylan, som er blandt de udvalgte til at redde Jorden endnu en gang. Gengangere har vi dog i form af David Levinson (Jeff Goldblum) og eks-præsident Whitmore (Bill Pullman). Førstnævnte er blevet endnu mere nørdet, mens den tidligere præsident døjer med et skrøbeligt sind. Der er så også sendt en flødebolle ind på frontlinjen (lidt til pigerne vel sagtens), da vi skal døje med rebellen (Liam Hemsworth – The Hunger Games). Dertil kommer et par biroller til Charlotte Gainsbourg (Nymphomaniac) og William Fichtner (The Lone Ranger).
Independence Day: Resurgence læner sig desværre alt for tæt op af sin forgænger. Der er ikke rigtig noget nyt under solen, på trods af et par årtier. Ja, det skulle da lige være at både rumvæsner og mennesker hver især har udviklet sig – men naturligvis stadig med menneskeheden som underdogs. Præcis som dengang har vi nærmest ikke en chance. Jeg plauderer ikke for at Resurgence ikke skulle handle om et nyt angreb på vores planet, men at der er så meget som er fuldstændig lig noget vi allerede har set én gang før. De ”nye” scener virker bare lige så irrationelle, som de gentagne ”gode” scener”. Vores figurer er lavet af samme opskrift. Vores velkendte helte er komplet udvandede, måske lige med undtagelse af den sære Dr. Okun som vågner efter 7.300 dage (?!?!). Alle nytilkomne er overdrevet gennemsigtige og uinteressante, og dermed lander Independence Day: Resurgence som et kæmpe rumskib af en maveplasker i det store ocean.
Det er umiddelbart temmelig svært at spå om hvad der kan retfærdiggøre filmen. Instruktør Roland Emmerich må kunne svare på det, men han tager ikke telefonen, når jeg ringer. Havde filmen ikke haft ”rang” af Independence Day-brandet, så ville den nok få en lige så slatten feed-back som eksempelvis en ligegyldighed som ”Battleship”. Filmen må betegnes som en af sæsonens helt store skuffelser, og for alle som har glædet sig til et gensyn med invasions-miljøet, må nok indstille sig på ikke at sætte forventingsbarren for højt. Jeg vil i hvert fald bede alle Star Wars: The Force Awakens-kritikere (som påstod at den seneste film var en opdateret version af 80’ernes episoder) om at stikke piben ind! Independence Day: Resurgence får blot 2 stjerner.
Ekstramaterialet består af en række slettede scener, en lille sketch forestillende at David og hans far er på besøg i et talkshow, 4 dækkende områder af tilblivelsen af filmen, fraklip, trailers, kommentarspor og meget andet.
