Skriv en kommentar
De fleste har efterhånden hørt om "Infernal Affairs". Filmen slog alle rekorder, da den havde premiere i Hong Kong, har vundet et utal priser, og har gået sin sejrsgang ved alverdens festivaler. Oven på massiv succes ved dette års Natfilmfestival, får filmen nu endelig dansk premiere.
Triadebossen Sam (Eric Tsang) samler en lille gruppe håndlangere og lader dem alle begynde på politiskolen. Formålet er at de skal fungere som muldvarpe. I blandt dem er Lau (hjerteknuseren Edison Chen i en lille rolle), der på politiskolen hurtigt skiller sig ud som havende store færdigheder. Den eneste mere velset er Yan (Shawn Yue), en reel politikadet. Yan bliver af politichefen, Wong (Anthony Wong), tildelt en særlig opgave, og tilsyneladende bortvist begynder han en tilværelse som muldvarp i diverse forbryderorganisationer.
Ti år senere møder vi igen de to mænd. Lau (nu spillet af superstjernen Andy Lau), er på rekordtid strøget til tops i politikorpset. Han sidder i en ledende stilling og er velset og vellidt af alle. På samme måde er Yan (nu Tony Leung) langsomt kravlet op ad stigen i triadeverdenen, og er nu en betroet løjtnant til Sam. Begge lever de nu en dobbelttilværelse på begge sider af loven. To mænd der er så dybt begravet i løgne, at de ikke længere selv ved, hvem de er, eller hvad de vil. Yan er stadig politimand i hjertet, men er begyndt at føle sympati med visse af de mennesker, han lever op og ned af hver dag. Han har ingen reel identitet, og hans eneste troværdige holdepunkt er en psykiater (Kelly Chen), der lader ham sove i sin konsultation. Lau derimod har god løn, kæreste og kolleger, men hele hans tilværelse er baseret på en løgn. Inderst inde vil han gerne gøre noget godt, men han er ligesom Yan fanget i et net af bedrag og loyalitet.
Handlingen tager virkelig fart, da Sam skal modtage en ordentlig sending stoffer fra Thailand. Det går op for både politiet og triaderne, at de er blevet infiltreret, og begge parter sætter alt ind på at finde bedrageren.
Det er et handligsforløb der er set før. De to mennesker, hvis skæbner følger lignede spor, og som i sidste ende bliver nødt til at træffe en stribe moralske beslutninger. Det der adskiller "Infernal affairs" fra så mange andre krimi-thrillere, er filmens gennemarbejdede manuskript og dens blændende visuelle side. Den ene af filmens instruktører, Alan Mak, har sammen med Felix Chong fået strikket et overbevisende, moralsk drama ud af hvad der kunne være endt som simpel good guy/bad guy-krimi-pladder. Filmens originaltitel refererer til Buddhismen og det evige helvede, her skildret som værende en tilværelse baseret på løgne.
Læg oven i det fremragende manuskript det faktum, at filmholdet er lidt af et internationalt superteam. Instruktionen er delt mellem det relativt nye ansigt, Alan Mak, der slog sit navn fast i 2000 med den kritikerroste "A war named desire", og veteranfotografen Andrew Lau. Lau gjorde allerede opmærksom på sig selv i '88-'89, da han var cheffotograf på henholdsvis Ringo Lams "City on fire" (der er den direkte inspiration til Tarantinos "Reservoir dogs"), og Wong Kar-Wais "As tears go by". Siden da har han både fotograferet og instrueret en god bunke bemærkelsesværdige film. Han stod bag den yderst populære "Young and Dangerous" filmserie, og den hyperenergiske "Stormriders"-trilogi. Laus film har indtil nu været temmelig karakterløse, men meget farverige actionfilm. Derfor er det rart at se hvordan han, i selskab med den mere karaktervenlige og fordybende Mak, her bevæger sig mod en mere tilfredsstillende hybrid mellem form og indhold.
Mesterfotografen Christopher Doyle ("Hero", "In the mood for love", "The quiet american", og den snart bioaktuelle "Last life in the universe") har tidligere samarbejdet med Lau på mange af Wong Kar-Wais produktioner, og Doyle er her krediteret som "Visuel konsulent". Uanset hvad den titel betyder, så er Doyles karakteristiske kendetegn meget nemme at spotte i filmen. Han skal i den grad have sin del af æren for den fantastiske opbygning af stemning gennem billeder.
Selv i klipperummet findes folk, der er værd at bemærke. Her finder man Danny Pang, bedst kendt herhjemme som den ene halvdel af instruktørduoen bag "The Eye", der forrige år tog verden med storm.
Med alle disse dygtige mennesker i samme båd, ender man - ikke overraskende - med en teknisk fremragende film. Doyle og Lau har frasorteret klassiske Hong Kong virkemidler, såsom overdreven brug af slow motion, og i stedet fokuseret på komposition og stemning. Lange, bløde ture gennem grå toner lægger tonen for den underliggende melankoli og fortabelse, som gennemsyrer det meste af filmen. I scenerne, hvor hovedpersonen Yan mødes med politichefen Wong, den eneste mand der kender hans sande identitet, formår Andrew Lau at inkorporere en næsten ulidelig spænding i de umiddelbart rolige billeder. Det er mesterligt filmhåndværk.
Bevares, ikke alt er fremragende på den tekniske side: Musikken virker lidt fjollet visse steder (titelsangen er sunget af de to hovedrolleindehavere), og lidt malplaceret moderne MTV-klipning finder også sted, men ikke i en sådan grad at det ødelægger helhedsindtrykket.
Et helhedsindtryk der også bliver hævet af skuespillernes indsats. De to asiatiske megastjerner Andy Lau ("Fulltime Killer", "As tears go by", "Running on karma") og Tony Leung ("In the mood for love", "Hero" og Wong Kar-Wais kommende "2046") leverer begge pragtfulde præstationer. Andy Lau har en underspillet forvirring og farlighed gemt bag en meget sympatisk overflade, og giver dermed sin karakter troværdighed. Leung er dog altoverskyggende i rollen som den dybt ulykkelige Yan. Manden der har ofret alt i sit arbejdes tjeneste, og aldrig ser noget for det. Titlens evige helvede refererer naturligvis til begge mænd, men hos Leung stråler det ud af mandens øjne. Han er fortabt fra start af, og han ved det.
Lau og Leung har en fantastisk kemi, og deres få scener sammen er markante.
I vigtige biroller ses nogle af Hong Kongs mest etablerede og respekterede skuespillere. Anthony Wong har gennem tyve år beskæftiget sig med alle genrer, og i produktioner af meget svingende kvalitet. Af højdepunkter kan nævnes Johnnie Tos "The Mission", Gordon Chans "Beast Cops"og splatterfesten "Ebola Syndrome". Eric Tsangs karriere spænder over 30 år, hvor han hovedsageligt har opholdt sig i komedieverdenen. Han kan genkendes fra mange af Jackie Chans midtfirser komedier, f.eks. "Lucky Stars"-serien, og her klarer han springet til kalkulerende mafiaboss ganske godt. Resten af filmens skuespillere er også ganske velvalgte og leverer passende præstationer.
Andrew Lau og Alan Mak har begået en lille perle, der skiller sig ud fra mængden af Hong Kong krimier, ved at være mere vestlig i sin problematik og stilren i sin udførsel. De to instruktører har hver deres måde at gå til faget, men de finder en virkelig god balance mellem den karakterdrevne og den rent stilistiske fortælleteknik. Budgettet har været der fra start af til at lave en visuelt overdådig film, men de erfarne fotografer har heldigvis valgt at undgå de grimmeste klicheer, og i stedet fokuseret på at give deres film en æstetisk helhedsfornemmelse. Filmen er også langt mere rolig end de fleste Hong Kong film. Her er ikke nogle store actionscener, eller fjollede bifigurer, bare en god historie fortalt meget flot og overbevisende. Det her er en Hollywoodfilm, som Hollywood ville ønske de stadig lavede dem.
Der er allerede lavet to efterfølgere til "Infernal Affairs" i Hong Kong, hvoraf den ene foregår før etteren. De er ganske udmærkede begge to, men dog lidt forhastede og ikke ligeså gennemarbejdede som denne. Det er med udgangspunkt i alle tre film at manuskriptforfatter William Monahan har færdiggjort et amerikaniseret manuskript for Warner. Der går rygter om at selveste Martin Scorsese skal instruere og Brad Pitt (der tidligere har udvist stor interesse for denne film) og Edward Norton skulle være involverede. Det amerikanske remake får sandsynligvis premiere en gang næste år.
