Skriv en kommentar
Coen-brødrenes nyeste film er en noget formålsløs fortælling, der udskifter en tidligere Coen-odyssés livsglæde med melankoli.
On the road
Llewyn Davis er en fiktiv folk-musiker, løst baseret på den virkelige Dave Van Ronk, som var en indflydelsesrig figur i 1960'ernes folk-miljø i New York.
Filmen foregår over en uge i februar 1961, hvor Llewyn Davis (Oscar Isaac) kæmper for overlevelse som menneske og musiker - fra venners sofaer, til fremmedes biler, til små spillesteder, til fine kontorer. I bidende kulde ledsages han af en kat, som han kom til at smække ud af en vens lejlighed. Blandt musikervennerne er Jean (Carey Mulligan), som måske er gravid med Llewyns barn og hendes godtroende kæreste Jim (Justin Timberlake).
En odyssé og en kat
Som i Coens Odysséen-inspirerede fabel, O Brother, Where Art Thou (2000), ser vi en fyr down on his luck, der rejser mod et mål, der måske ikke er andet end et fatamorgana.
Der er dele af Inside Llewyn Davis, der har en fabel-lignende stemning, især alt der har at gøre med katten, der som en rød tråd binder fortællingens hændelser sammen. Katten hedder Ulysses, og fungerer som et slags symbol for Llewyns uskyldsrene stræben efter sin drøm om at være succesfuld musiker.
John Goodman og hans poet-tjener Garret Hedlund spiller excentriske roller, der giver Llewyns rejse yderligere et skær af skæbne og eventyr.
Disse dele af filmen er både mest genkendeligt Coen, og virker også bedst. Takket være det eventyrlige løftes de ellers meget jordbundne problemer, som Llewyn kæmper med.
Det vittige drukner i sortsyn
Desværre er filmen skizofren i sin stemning, og man ved ikke helt om det er Llewyns fine søgen efter sit mål, der er i centrum, eller om filmen i stedet er en meget realistisk og ikke spor morsom afbildning af en virkelig scene af musikere.
Især i starten er tonen så hverdagsagtig og deprimeret, at de vittige situationer der opstår, ikke kommer til deres ret.
Der er for eksempel en scene, hvor Llewyn skal sove på en musikervens sofa, og skubber sin kasse af usolgte vinylplader under bordet. Der finder han allerede en identisk kasse med vennens egne usolgte plader.
Denne scene kunne have haft en bittersød komik, som Coen-brødrene mestrer i andre film, men her vejes det ned af sortsyn.
Som handlingen skrider frem giver Llewyns oplevelser mere mening, men man undslipper aldrig helt fornemmelsen af, at filmens mening og filmens mål ikke helt er realiserede.
Oscar Isaac er helt fantastisk i rollen, og han skifter adræt mellem køkkenvask-kynisme og et barns skrøbelighed. Alle musiknumrene er efter sigende opført live, og Isaac er en fryd at høre og se på.
Justin Timberlake og Adam Driver (fra tv-serien Girls) er begge så naturligt komiske, at deres tilstedeværelse giver et nødvendigt løft nu og da.
Desværre er filmen i det hele taget unødvendigt deprimerende, og man ser kun i strålende glimt hvor dybt rørende den kunne have været.
