Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Interview: Hella Joof

16. november 2001 af Jesper Rosenberg Antonsen Skriv en kommentar

I forbindelsen med premieren på ”En Kort, En Lang” mødte ON-Z instruktøren Hella Joof til en snak om filmen.

Hella Joof tager smilende og imødekommende imod 2 udsendte fra ON-Z. Mads Mikkelsen skulle have været med, men han var desværre blevet forhindret af sit arbejde med ”Rejseholdet”.

ON-Z: I ”En Kort, En Lang” er bipersonerne meget karikerede. Var det bevidst?

Hella Joof: De er faktisk ikke karikerede. Jeg har forsøgt at give bipersonerne en karakter som faktisk eksisterer i virkeligheden. Det er typer der faktisk findes i dagligdagen, men som karaktererne svarer de mere til folks forestilling om hvordan bøsser i virkeligheden er. Modsat Jacob (Mads Mikkelsen) og Jørgen (Troels Lyby), der er meget mere "straight" og "almindelige". I mange film er der lagt meget vægt på hovedpersonerne, mens bipersonerne falder mere eller mindre væk. Jeg har forsøgt at skabe karakterer ud af de bipersoner jeg bruger i filmen.

ON-Z: Er det Anders Thomas Jensen man kan se i baren ??

HJ: Ja, det er det – han fik lige en cameo…

Her bliver vi for en kort bemærkning afbrudt af en 5-6 børn der beder Hella om en autograf – et ønske Hella gerne imødekommer – også til en af børnenes Mutti.

ON-Z: Har du med vilje lavet det sådan at man kan identificere sig med hovedpersonerne ?

HJ: Jeg kender mange bøsse-typer – begge slags. Det er jo normalt spdan at minoriteter omgås hinanden – man kan kalde det tryghed i miljøet, Det var vigtigt for mig af få Mads’s rolle til at fungere så pigerne kunne forelske sig i ham samtidig med at Troels’s rolle også følte sig tiltrukket af ham.

ON-Z: Hvor meget har du haft at gøre med castingen og er rollerne tiltænkt nogle bestemte mens de blev skrevet ?

HJ: Jeg har været med i hele processen, og ja, rollerne er tiltænkt nogle bestemte. Både Klaus Bondam og jeg har skrevet rollerne så de passer til de personer der spiller dem. Mads’s rolle er for eksempel skrevet direkte til Mads. Den eneste vi havde lidt problemer med var Troels’s rolle. Jeg havde forestillet mig ham noget ældre, men pludselig var han der. Jeg sad og så video, mens Troels gik forbi, og så tænkte jeg, at der gik Jørgen da. Faktisk var der ikke nogen decideret caster på projektet.

ON-Z: En af vores læsere spørger om du er ligeså pjattet i virkeligheden som de fleste af de roller du spiller antyder ?

HJ: Nej, det synes jeg ikke. Jeg er nok både alvorlig og pjattet. Men jo, jeg er nok mest pjattet, men når jeg er alvorlig er jeg MEGET alvorlig.

ON-Z: En anden læser spørger om ”En Kort, En Lang” er endnu en ironisk dansk komedie.

HJ: Jeg vil ikke kalde den ironisk. Jeg synes selv den er meget tro overfor virkeligheden. Filmen viser det der er sjovt, men også det der er alvorligt. Så når der sker noget alvorligt i filmen er det virkeligt alvorligt, men det betyder ikke at der ikke kan ske noget sjovt lige bagefter. Mange gange oplever man noget sjovt lige efter man har oplevet noget alvorligt eller tragisk. Det synes jeg at jeg har forsøgt at vise i filmen. Min erfaring viser at, at man ikke kan være helt trist eller helt lykkelig i lang tid ad gangen, fordi lige pludselig sker der noget man synes er vildt sjovt eller tragisk. Som barn havde jeg den opfattelse, at hvis jeg var ked af det, og lige pludselig kom til at grine af noget, så var det ensbetydende med at jeg ikke havde været rigtig ked af det - at min følelse altså havde været falsk. Men det er ikke rigtigt. Jeg tror at det er en del af det at udvikle sig selv.

ON-Z: Hvordan fik du pludselig selv lyst til at instruere en film ?

HJ: Nu var det ikke noget jeg sådan havde lyst til, men da jeg blev spurgt om jeg ikke havde lyst til at instruere den her film tænkte jeg lidt frem og tilbage, og endte med at tænke at Gud Jo – det er da det jeg har lyst til. Da muligheden pludselig bød sig var det det jeg havde lyst til, men jeg var bare ikke klar over det. Det svarer lidt til at før man vandt i lotto var man ikke klar over at man havde lyst til at købe en Ferrari, men da man så vandt var det pludselig en Ferrari man havde lyst til. Jeg var bare heldig at få jobbet tilbudt. Jeg ser det som om jeg har fået en gave.

ON-Z: Hvor kommer ideen til filmen fra – er den din egen ide ?

HJ: Nej. Vi fik at vide hvad filmen skulle handle om, men det var Klaus (Bondam) og jeg der udviklede rollerne. Vi fandt nogle gamle billeder frem og kiggede på dem for at få ideer til personerne.

ON-Z: Har du hentet inspiration nogle steder fra ?

HJ: Ikke rigtig. Selv om jeg har en del inspiration fra andre danske film har jeg forsøgt at blande komedien med alvoren. Men jeg kan også godt lide rene komedier.

ON-Z: Hvem er det der spiller Jacobs fader ?

HJ: Det er Thomas Winding. Vi gik efter en meget faderlig figur, og vi var enige om at Thomas Winding ville være perfekt til den rolle. Vi kender jo alle hans rolige stemme, og han var bare perfekt til rollen.

ON-Z: Nu havde du jo selv en rolle i kortfilmen ”Valgaften”. Tror du det kommende valg får nogen indflydelse på din film ?

HJ: Hmmm, den får nok ikke så meget omtale som hvis der ikke havde været valg, men ellers tror jeg faktisk ikke valget får nogen indvirkning på filmen. Det er ikke noget man sådan tænker på. Den 11. september hvor terrorhandlingerne i USA fandt sted sad jeg om aftenen og tænkte at nu skulle vi alle sammen dø, og nu udbryder der snart verdenskrig. Alle grimme tanker fløj gennem hovedet af mig, og først på 10. pladsen tænkte jeg på hvad der nu skulle ske med min film.

HJ: Ja, jeg har jo egentlig været med i en film der har fået en Oscar. Jeg har ikke engang rørt ved den. Den står ude ved Anders Thomas Jensen. Jeg må hellere ringe til ham og aftale en tid…

Og med disse ord sluttede interviewet med Hella Joof. Du kan se filmen i biografen, og læse vores anmeldelse af den her.


Link: http://


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...