Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Således beskriver skuespilleren Angela Kovacs sin filmiske karakter, Irene Huss. Irene Huss er stædig. Bestemt og alvorlig. Opsat og dedikeret. I sådan en grad, at hun misser besøgsaftalen hos sin syge mor, der er indlagt, for at forfølge den afstumpede morder, der via internettets uanede muligheder lokker unge piger i fordærv og skjuler sin sande identitet bag et opfundet alias. Man er vel en workaholic.
Nogenlunde sådan kan man faktisk også opsummere handlingen i den nyudkomne krimigåde om den svenske politikvinde, Irene Huss, og hendes lille medhjælperstab, der tæller en semifed, slasket mandlig kollega, hvis eneste grimasse filmen igennem er en sær blanding af overraskelse og sløvhed; dernæst den unge computerinteresserede politimand, der er ligeså maskulin som Ole Henriksen, men ligeså vild i varmen efter kontorets blonde efterforsker som den evigt summende bi, der kredser rundt om den berømte blomst. Og ja, ikke at forglemme den blonde politikvinde, der altså både skal fungere som seriens pendant til agent Scully, når det kommer til hjernens kapacitet, og som samtidig er side-9-pige-egnet, så kontorets testosteron-segment har noget godt til kaffen.
Endelig er der direktøren for det hele, altså chefen, en ældre, håbløst kedsommelig type, som helst går den regelrette vej og mest af alt ligner en folkeskolelærer af den gamle, regelrette skole.
Historien i Irene Huss – Det lömska nätet er ganske hæderlig, til tider endog ekstremt spændende, andre gange mere henslængt, men oftest relativt tirrende uden just at være antændende. Grundlæggende er den tilpas krydret med enkelte virkningsfulde overraskelsesmomenter, som evner at holde fast i din opmærksomhed og får dig til at gætte med.
Seriens sværgen til den traditionelle whodunit-form, hvor hele handlingstråden er koncentreret om selve opklaringen af mordmysterierne, fungerer noget af vejen, men da morderens motiv aldrig bliver afdækket, og man heller ikke udbygger nogen emotionel forbindelse til de mange ofre, forbliver man en smule uanfægtet over for både dem, man burde sympatisere med og ham, man burde rette sine negative impulser hen imod.
Derudover er Irene Huss sååå ensformig og indholdsløs en person, at vejrudsigten er flere grader mere spændende. Hun er ganske enkelt intetsigende, både i mimik og i tale. Det er da ikke, fordi denne anmelder forventer en altmuligdame a la Wonder Woman eller ikke kan acceptere noget andet end en nærmest overnaturligt skarpsindig detektiv som Miss Marple, men lidt mental festfyrværkeri og psykologisk ekstravagance havde bestemt ikke ridset i politibilen. Når filmens frontkvinde er så anonym en størrelse svækker det jo ens interesse yderligere.
Irene Huss – Det lömska nätet egner sig til en regnfuld onsdag aften, hvor tv-stikket er defekt, og fantasien er gået død i at udtænke alternative gøremål. Du bliver ikke skuffet. Men du bliver heller ikke topunderholdt.
Faktisk synes jeg, at følgende kommentar om popgruppen Vocaloca, leveret for et par år siden i hitshowet X Factor af altid tungeskarpe Blachman, også indkredser denne films profil på en fuldstændig rammende måde: Havde alle mennesker været som jer, havde der ikke været nogen tyverialarmer.
Til gengæld havde der heller ikke været noget at komme efter.
Denne anmelder kunne ikke have afrundet anmeldelsen bedre!
Ekstramaterialet består af et kortfattet interview med Angela Kovacs samt filmens instruktør Richard Holm. Kort og kedeligt - 2 ON-Z stjerner!
