Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Som en af Ibizas førende dance-DJs lever Frankie Wilde det vilde liv. Fester, kvinder, penge, stoffer og sprut. Han bliver dyrket i nærmest religiøse proportioner når han optræder på de hippeste klubber og kan ikke gå ned ad gaden uden at få tilbud og komplimenter af enhver art. Indtil han bliver døv.
”Baseret på en virkelig historie” står der i starten af ”It’s all gone Pete Tong”, som i øvrigt ikke har noget særligt med den engelske radio-DJ, Pete Tong, at gøre. Men er den sandfærdig? Nogen tror det, andre tror det ikke. Nogen mener at Frankie Wilde har eksisteret, men nu er forsvundet fra jordens overflade, andre mener at filmen er ment som en moderniseret udgave af Mozarts livshistorie. Under alle omstændigheder er filmen hylende morsom. De stærke, alvorlige scener hvor Frankie får sit livs nedtur, bliver vendt om og kørt så langt ud at de bliver grotesk morsomme. Sandhed eller ej, så er filmen en morsom parodi på faktions-portrætter og den slags menneskelige tragedier som Hollywood efterhånden kaster om sig. Frankies personlige dæmoner, mest af alt hans stofmisbrug, bliver personificeret i en to meter høj, tryllestavssvingende grævling i lyserødt forklæde! Så er stilen vist ligesom præsenteret.
Uden overhovedet at minde om den stilistisk, så lægger ”It’s all gone Pete Tong” sig fint i forlængelse af en anden britisk musikfilm, nemlig ”This Is Spinal Tap”. Paul Kaye, der mest er kendt som komikeren Dennis Pennis, spiller fremragende og mestrer den underspillede humor perfekt. Hans personlige udvikling bliver fængende, den groteske humor til trods. I en af filmens mest mindeværdige scener forsøger den desillusionerede, døve DJ at begå selvmord ved hjælp af en højst dramatisk anordning af fyrværkeri klistret rundt om hovedet. Både dramaet og humoren fungerer sideløbende og filmen udleverer aldrig sig selv. Man er hele vejen i tvivl om historien er sand eller ej, og jeg må da stadig indrømme, at jeg ikke er sikker.
Er man tilhænger af nytænkende, britisk humor eller eventuelt bare glad for kvalitetsbevidst dansemusik, så er der ingen vej uden om ”It’s all gone Pete Tong”. Filmen mestrer sine virkemidler til fulde og leverer indenfor sine præmisser det bedst mulige produkt man kan forestille sig. Slutningen er overraskende lykkelig og måske egentlig lidt for meget, men den tager ikke overhånd og efterlader ikke en med en sur smag i munden. Fans af musikscenen vil til gengæld nyde starten der byder på interview-klip med nogle af de allerstørste navne - Carl Cox, Paul Van Dyk og Tiesto for bare at nævne et par stykker. Solidt plantet et sted mellem ”This is Spinal Tap” og ”Human Traffic”, formår ”It’s all gone Pete Tong” at trække humoren i nye retninger samtidig med at den har en medrivende historie og i sidste ende ikke afslører for meget om sig selv. Man efterlades underholdt, forundret og smilende.
Bonusmaterialet byder på nogle underholdende interviews med Paul Kaye og produktionsholdet, et mindre bag-kameraet program og lidt tekst om de medvirkende. Man kunne godt have forestillet sig mere om den musikscene og kultur som filmen portrætterer, men desværre. Derudover havde et DTS-lydspor også været oplagt, taget al musikken i betragtning, men heller ikke det er der blevet plads til. Teknisk havde jeg også et lille problem med filmen, idet det virkede som om at selve filmen var delt op i to forskellige titler på DVDen, resulterende i en lille pause cirka en time inde. Problemet var ikke større end det normale skift i lag, men stadig lidt sært.
Alt i alt kunne udgivelsen måske godt have haft lidt mere at byde, men filmen er jo trods alt det vigtigste og den kan kun anbefales på det varmeste.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.
