Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Jackass 2

27. oktober 2006 af Michael Panduro

4 stjerner Skriv en kommentar

Jackass 2 billede

Lige så dum, lige så barnlig, lige så åndssvagt underholdende!

Nej, "Jackass: The Movie" er heller ikke en film i anden omgang. I hvert fald ikke i gængs forstand; her er hverken plot eller sammenhæng men blot et forlænget afsnit med et højere budget af den populære serie. En stribe selvdestruktive tåber der konstant finder på nye måder at komme til skade eller ydmyge sig selv. Det er dumt, det er barnligt og det er til tider vulgæt at kigge på, men hold da bøtte hvor er det underholdende!

Drengerøvsunderholdning kunne man typisk kalde det og humoren og tonen er da bestmt også sigtet mod et mandligt publikum. Alligevel synes jeg "Jackass" som film har mere at byde på end hvad drengerøvs-emblemet umiddelbart indikerer af fantasiløs mandehørm. For det der adskiller de efterhånden rutinerede Johnny Knoxville, Bam Margera, Steve-O og deres hyperaktive kumpaner fra de mange kopiprogrammer der i dag findes i fredagens primetime TV, er den fantasi og originale tilgang de har til deres særegne niche.

Mindeværdige scener som brandslange-rodeoen, tyre-gyngen, dobbelt elastikspringet og det morsomme, afsluttende musical-nummer er glimrende underholdning og gør filmen til tider både spændende, engagerende og uhyre morsom. Hvis drengene bare havde brugt tiden på at slå og sparke hinanden eller på anden måde udelukkende havde fokuseret på at komme til skade, så havde det ikke været underholdende, men blandt balde-brændemærker, penis-slangebid og tyrekroge i kinder dukker der også oprigtigt originale practical jokes og omhyggeligt opsatte gags op. Og det er sgu det der er underholdende og det der retfærdiggør filmen som film.

Det er også en smule tankevækkende at der denne gang er sat mere tid af til at vise hvad der rent faktisk foregår i mellem de vanvittige stunts. Som når Johnny Knoxville skal bruge en del energi på at overtale nogle af de andre til at stille sig nøgne foran en eksploderende anti-terror-mine, eller Bam Margera sværger at han aldrig vil have noget med de andre at gøre efter de konfronterer ham med en giftig slange. På den måde bliver noget af illusionen fjernet og skulle man snakke om de herrer som karakterer, så bliver de mere detaljerede her i anden omgang.

Tag dog ikke fejl, "Jackass 2" er ikke ment som mere end hvad den er. Halvanden times fjollet underholdning. Stunts, jokes og grinende teenagere i 20erne. Gæster som Tony Hawk, Mat Hoffman, John Waters og producer Spike Jonze leger med i en film man for guds skyld ikke skal se hvis man ikke i forvejen ved hvad man går ind til. Kan man lide serien eller den første film, så vil man til gengæld være mindst lige så underholdt som sidst.

Titel: Jackass 2
Original Titel: Jackass Number Two
Premieredato: 27. oktober 2006
Instruktør: Jeff Tremaine
Skuespillere: Johnny Knoxville, Bam Margera, Steve-O, Ryan Dunn, Chris Pontius, Ehren McGhehey, Dave England
Spilletid: 95 min.
Selskab: Dickhouse/MTV Films/Paramount, UIP, 2006
Genre: Humor
Link: http://www.jackassmovie.com/





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...