Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Civil War
Civil War billede

For Evigt
Hammarskjöld


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Jackass Presents: Bad Grandpa

3. april 2014 af Ronnie Bisgaard Mortensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Jackass Presents: Bad Grandpa billede

I’m Johnny Knoxville, and welcome to Bad Grandpa

Jeg har altid været kæmpe fan af Knoxville og Co. i Jackass serien og filmene, men mine yndlings øjeblikke har altid været de vilde stunts og de ulækre scener, mens udklædningssketchene med gamle mennesker aldrig rigtig har sagt mig noget. Så vælger man at lave en film udelukkende med karakteren Irving Zisman (Knoxville), og jeg var godt nok skeptisk inden jeg satte skiven i afspilleren.

Irving Zismans kone er lige død og til begravelsen ankommer hans datter med hans barnebarn Billy (Jackson Nicoll) . Zisman får ansvaret for at bringe Billy hen til hans far på tværs af USA og det umage makkerpar begiver sig ud på et roadtrip af dimensioner. Lige så langsomt opblødes Zismans perverse og ufølsomme hjerte, og et umage venskab opstår.

Selvom selve handlingen lyder som en normal fiktionsfilm, så er Bad Grandpa en form for hybrid film, med en blanding af en masse sketches, som bliver bundet sammen af den filmiske handling. Begge ting fungerer faktisk rigtig godt og mit syn på Knoxvilles karakter Irving Zisman har i den grad ændret sig.

Filmen er hylende morsom og de mange sketches virker alle sammen. Knoxville er genial som den gamle akavede og ulækre enkemand(man forstår godt at filmen blev nomineret til en Oscar for bedste make-up), som kun er ude på at score damer, og ved hans side gør 10-årige Jackson Nicoll det også fremragende som det uskyldige barnebarn som egentlig bare mangler et fast holdepunkt i livet. Efter sigende skulle Nicoll have været vildt god til at blive in-character under optagelserne, hvilket må siges at være imponerende.

Komikken i filmen bliver skabt gennem de mange sketches, og det der virkelig gør det sjovt er, at scenerne er optaget med skjult kamera, så de mange reaktioner fra de omkringstående mennesker er ægte. Der bliver således i den grad taget tykt pis på folk rundt omkring i USA og især to scener skiller sig ud. I den ene scene er Zisman taget på mandestripklub og vælger selv at give et lille show, med dertil hørende hængeklunker. Den anden sketch er en af filmens sidste og viser Zisman og Billy til et skønhedsshow for piger, hvor Billy er klædt ud som pige. Det er vanvittig sjovt at se forargelsen malet i ansigtet på de voksne mennesker når Billy optræder med et stripshow samtidig med at Zisman står og kaster penge op på ham. Det er på en måde langt over grænsen, men samtidig virkelig sjovt.

Trods min skeptiske tilgang til filmen, blev jeg glædeligt overrasket. Bad Grandpa er en virkelig sjov film, hvor der bliver taget pis på det en gang i mellem konservative USA, og det er især reaktionerne fra de omkringstående og uvidende mennesker som gør det rigtig sjovt. Både Knoxville og Nicoll gør et rigtig godt stykke arbejde i denne sketchfilm, som både rummer en sød historie og en hulens masse sjove scener.

Ekstramateriale
Blu Ray udgaven af Bad Grandpa indeholder både biografversion og en 10 minutter forlænget version. Ud over dette indeholder ekstramaterialet en omgang Behind the Scenes, som viser hvordan nogle af de forskellige sketches er blevet opsat. Udover dette er der nogle Alternate Marks klip og nogle Deleted Scenes. Alt i alt en kort omgang ekstramateriale, som dog er ganske underholdende.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount

Titel: Jackass Presents: Bad Grandpa
Original Titel: Jackass Presents: Bad Grandpa
Premieredato: 6. marts 2014
Instruktør: Jeff Tremaine
Skuespillere: Johnny Knoxville, Jackson Nicoll
Spilletid: 92 min.
Selskab: MTV Films, Fox Paramount, 2013
Genre: Humor
Link: http://www.jackass-filmen.dk






banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...