Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Jackass: The Movie

14. marts 2003 af Henrik Østergaard

3 stjerner Skriv en kommentar

Jackass: The Movie billede

Ingen historie. Ingen handling. Kun halvanden times hjernedød underholdning med non-stop lemlæstelse og bræk i lårtykke stråler tilfølge. Men forbandet sjovt.

Dem der ikke lige skulle vide det, har Jackass-holdet, Johnny Knoxville og alle de andre røvsnaps, oftest slået deres provokerende folder i det til tider lidt ujævne tv-program ”Jackass” på TV2 Zulu og MTV. Men de har nu fået et ordentligt spark i pengegrisen og er derfor klar til at indtage det store lærred med endnu vildere stunts og ekstreme påfund.
Filmen er instrueret af ”new kid on the block” Jeff Tremaine og foruden Knoxville er blandt andre Bam Margera, Chris Pontius, Steve-O, Dave England, Ryan Dunn med på de halsbrækkende udfordringer.

Denne film-udgave af tv-showet lægger ved første øjekast stærkt ud med en scene, hvor drengerøvene kommer fræsende nedad gaden i en enorm specialbygget indkøbsvogn med murbrokker flyvende om ørerne på dem samtidig med at svulstig klassisk musik drøner ud af højtalerne. Og optaget i slowmotion, således man virkelig kan se lidelserne i deres øjne. Alt dette er meget godt. Men er det nu også ægte lidelser man kan se? For da de tilsidst drøner ind i en grønthandler ser det ugrangiveligt ud som om at der bliver smidt grøntsager og frugt ud fra grønthandleren bare for at gøre stuntet lidt mere eksplosivt, og hvad værre er, så ser det bestemt ud som at de lander på madrasser. Så går det op for én at dette bare er et professionelt produceret stilistisk stuntshow, og det er ikke sjovt. Man har brug for følelsen af, ´at det der må sgu have gjort ondt´ og at det her bare er en flok drengerøve, der pludselig har fået lyst til lemlæste sig selv af bare kedsomhed eller dumhed. Værre er det i øvrigt i de afsluttende scener, som naturligvis ikke skal afsløres her, men de er nu mere overaskende og groteske end de er sjove.

Resten af filmen er dog ligesom serien, og gudskelov for det. Man vil blandt andet opleve scener som spisning af sne gennemvædet af urin, baby-pandaer der går amok i Tokyo, rasering af en golfbane og -spillere, et smertefuldt møde mellem en babyalligator og Johnny Knoxvilles brystvorte, og sidst, men ikke mindst, et indslag, der involverer et kondom, en kropsåbning og en tur til lægen, som står som et af de sygeste og samtidig morsomste i en lang række af indslag, der overgår serien med flere længder.

Desværre er der ikke rigtig nogen gennemgående sammenhæng mellem de enkelte stunts, med undtagelse af den sædvanlig genering af Bam Mageras frustrerede og arme forældre af Bam selv og et længere skæbnesvangert (for japanerne) besøg i Tokyo. Det kunne have været rart med et vist plot, nu hvor man alligevel har besværet sig med at komme væk fra tossekassen og ind på det store lærred, og vi tilskuere har slæbt os ind i biografen 60 kroner fattigere. Men hvad kunne man egentlig også forvente fra disse anarkistiske drengerøve. Og man kan da heller ikke komme uden om, at i samme øjeblik som man sidder og venter på en eller anden handling, tager man sig selv i at kløjs i sine popcorn og spruttende sin cola udover den foransiddende person af bare grin.
Så er du bare lidt vild med tv-serien,vil denne 12-cylindret turboudgave af ”Jackass” på speed vælte dig omkuld af bare henrykkelse. Men sarte sjæle skal nok lige huske brækposerne. Bare for en sikkerheds skyld.

Titel: Jackass: The Movie
Original Titel: Jackass: The Movie
Premieredato: 14. marts 2003
Instruktør: Jeff Tremaine
Skuespillere: Johnny Knoxville, Bam Margera, Chris Pontius, Steve-O, Dave England, Ryan Dunn, Jason 'Wee Man' Acuña, Spike Jonze, Preston Lacy, Tony Hawk
Spilletid: 82 min.
Selskab: Dickhouse Production, Lynch Siderow Production, United International Pictures, 2002
Genre: Humor
Link: http://www.jackassthemovie.com
Jackass-holdets golftur bliver aldrig helt normal.
Jackass-holdets golftur bliver aldrig helt normal.
Heller ikke indkøbsturen.
Heller ikke indkøbsturen.
Og slet ikke turen i zoologisk have.
Og slet ikke turen i zoologisk have.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...