Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Navnet Jacques Cousteau er uløseligt forbundet til et langt liv under havets overflade. Den verdensberømte franske dykkerforsker, som endevendte hver en dråbe på jordkloden og siden kastede sig over dens beskyttelse, har endelig fået en værdig portrætfilm her præcis 20 år efter sin død.
Det er Jerome Salle der har instrueret L’Odyssée – eller Jacques – En Mand Af Havet, som den kaldes på dansk. Vi lægger fra land i 1949, hvor vi følger Jacques, hans kone og to drenge lige på det tidspunkt, hvor passionen for at udforske Oceanerne sætter sig. Faktisk er Jacques på dette tidspunkt under uddannelse som pilot, men livsdrømmen trækker i ham og han bakkes op af sin familie hvad angår at begå sig på de blå dybder. I takt med succes’en omkring de film som Cousteau får produceret, så vokser hans omdømme og popularitet. Han bliver en berømthed, og snart begynder pengene at vælte ind. Det medfører et øget pres på Cousteau om at skabe flere og flere film af højere kvalitet, hvilket han ikke evner at frasige sig. Et opgør med sønnen Phillippe er uudgåeligt. Phillippe mener at Cousteau efterhånden er til salg for ussel mammon, og fabrikerer en virkelighed som er utroværdig og som tilsidesætter dyrevelfærden i forhold til Cousteaus film. Samtidig er der også godt og grundigt knas i parlivet mellem Cousteau og konen, og først i livets efterår sander Cousteau sin absence.
Hele 3 Oscars blev det til for Cousteaus mange film under overfladen. Salle har evnet at få nogle særlige skud i kassen, hvor vi dels ser Jacques omgivet af søløver, men også Phillippe i karambolage med nogle meget nærgående hajer. Filmen emmer af poetisk ynde, mens man i scenerne oven vande både mærker Cousteaus bryske side, men så sandelig også den mere bløde udgave. Intet liv er skabt til at gå smertefrit igennem, og selvom Jacques – En Mand Af Havet først og fremmest er en portrætfilm, så rummer den også en sanselig hyldest til en sand mester. Uden af være fyldt med dramatik sådan rent stilmæssigt, så er det såmænd en rørende oplevelse at se når den ellers succesfulde opdagelsesrejsende tilegner sig endnu en fure i sit engang så glade ansigt.
Filmen er også et unikum i form af skuespilspræstationerne. Bedst kendt er vel Audrey Tatou (Amelie, En Lang Forlovelse) som Jacques’ kone, mens Lambert Wilson (The Matrix, Catwoman) nærmest er en slags spitting image af virkelighedens Cousteau. I rollen som sønnen Phillippe ses Pierre Niney (som bl.a. medvirker i Frantz, som snart anmeldes her på CinemaOnline), og også han gør det bragende godt.
Hvis man intet kender til Jacques Cousteau, så er denne film et godt sted at starte. Selvom Cousteau er 39 år gammel, da filmen tager sin begyndelse, så får man et fuldgyldigt indtryk af manden og hans drømme. Familiære stridigheder førte til at han endte som en af vor tids største miljøforkæmpere og de forholdsvis faktuelle begivenheder skildret, kan sagtens få den effekt på dig, at du bare MÅ dykke ned i Cousteaus historie og liv. En original som i filmen her er realistisk portrætteret på godt og ondt. Jacques er bare godt selskab og præmieres med 4 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
