Ulig mange andre filmserier, har James Bond fulgt spilmarkedet med forholdsvis stor succes. Ganske vist har det sjældent nået de højder som adskillige Star Wars spil har nået, men de har været succesfulde både hvad angår salgstal og oftest også kvalitet. I kølvandet på den nye Bond-film, kommer derfor også endnu et spil, som bærer den samme mystiske titel som ingen forstår: ”Quantum Of Solace”. Spillet starter nøjagtigt ligesom filmen, og følger det samme plot i et meget lineært first-person shooter, som uden tvivl har hentet inspiration fra populære titler som ”Hitman” (du kan snige dig op på dine fjender eller sågar blot forbi dem), ”Gears Of War” (nærmest hele kampsystemet er bygget op på samme måde, hvor man søger dækning stort set hvor som helst under en kamp) og naturligvis alle andre first-person shooters som indeholder en vis del strategi. Det er ikke originalt, det er ikke medrivende men det er til tider forholdsvist underholdende.
Set i bakspejlet er ”Quantum Of Solace” stort set allerede ude af mit sind. Det anbefales naturligvis at se filmen før spillet, selvom denne også var en ret middelmådig oplevelse, da spillet indeholder masser af historie, der afslører mere end nødvendigt. Disse mange og lange scener mellem spilsekvenserne føles ugideligt trættende, derfor er det heldigt man kan spole forbi dem, og hoppe direkte ind i spillet, hvor hver bane er bygget ufatteligt tæt og lineært op, så selv den mest uerfarne spiller kan følge med. Med et arsenal af forskellige våben bevæger man sig rundt mellem mange fjender, som man igennem tastekombinationer også kan vælge at gå i nærkamp med. Selvfølgelig bliver dette en smule mere svært på de sværere sværhedsgrader, men selv her burde man i sidste ende kunne følge med.
Selve singleplayerdelen er overstået på blot en lille håndfuld timer, og tilbage står man med valgmuligheder, at prøve igen på en anden sværhedsgrad, eller hoppe ud i multiplayerdelen, som er en smule mere nuanceret end singleplayerdelen, da man efter hver vundne runde, får mulighed for at købe bedre våben og gadgets end modstanderne. Ellers ligner alt naturligvis sig selv.
Grafikken er håbløst bagud i forhold til stort set alle andre next-generation spil, og selvom James Bond da ligner Daniel Craig, er både former, farver of teksturer forsimplet i en sådan grad, at det nu til dags er tæt på utilgiveligt. Hvis grafikken i det mindste indeholdte den mindste smule charme, var dette tilgivet, men det er mere anonymt end nogensinde, og selvom jeg ikke er den store tilhænger af ”jo flottere, des bedre” teorien, er dette virkeligt ringe. Lydende og musikken er ligeså meget simpelt, men i langt højere grad tilgiveligt, da disse sjældent bliver en vigtig del af spillet, og aldrig rigtig opbygger hverken spænding eller atmosfære. Alt i alt er de tekniske aspekter mildest talt skuffende, og trækker en vigtig stjerne af underholdningsværdien af, da man aldrig bliver suget ind i spillets univers, men blot efterlades ude i vinterkulden.
”Quantum Of Solace” er da et udmærket spil der fungerer på sine præmisser, men der er sket meget i spillets verden siden ”Goldeneye”, der stadig i dag anses som en klassiker. Ligegyldigt om du er hardcore James Bond fan, gamer eller noget helt tredje, skal du nok ikke regne med mere end 8 timers spilværdi i ”Quantum Of Solace”, og med mange langt bedre titler på markedet i øjeblikket, hopper du uden tvivl hurtigt videre til det næste og bedre spil.
Spillet er venligst stillet til rådighed af:
ActiVision.