Skriv en kommentar
Kunstportræt
Jørgen Leths Jeg Taler Til Dig – John Kørners verden fosøger at kortlægge en af Danmarks største nutidige maleres arbejdsmetoder og tanker bag sine værker. Filmen er et simpelt Leth-portræt af en af vores tids mest interessante kunstnere. Igennem en årrække af hyppige besøg og skype-samtaler på tværs af kloden, følger Jørgen Leth Kørners kunstneriske udvikling gennem to udstillinger: ”War Problems” og ”Kvinder til Salg” samt udsmykningen af Frederik VIII’s Palæ, hvor hans værk i første omgang bliver afvist af Kronprinsesseparret.
Det var i første omgang Leths datter Karoline Leth, der har fulgt Kørners karriere siden 1998, som har været drivkraften bag portrættet, og selvfølgelig skulle den erfarne farmand Jørgen være personen, som skulle føre idéen ud i verden.
For dem som ikke er bekendt med maleren John Kørner, kan det kun anbefales at tjekke hans værker ud. Kørner bruger en farverig palette og hans værker virker nogle gange ufærdige og tvinger beskueren til at fylde resten ud og grundidéen tager ofte udgangspunkt i problemer, som stilles på spidsen.
Malende portræt uden klatmærker
Leth maler et nøgternt portræt uden de store dikkedarer, og formår at holde sig forholdsvis meget i baggrunden. Gennem Leth og Kørners mange samtaler holdes fokus på Kørner og hans idéer og tanker bag sine flotte værker før og efter og imens det bliver udført.
Med sine 60 minutter er Jeg Taler Til Dig passende i længden. Som publikum får man indsigt i Kørners verden, og det ville være svært at kunne holde fokus i længere tid, da der ikke sker meget andet i Kørners liv end i hans atelier (hans privatliv holdes næsten helt udenfor).
Det er interessant at komme uden huden på Kørner og forsøge at forstå hans vision med sine malerier før, under og efter de bliver lavet. At forstå hvad en kunstner tænker. Filmen byder heller ikke på meget mere. Den stringent sat sammen uden at efterlade nogle klatmærker eller abstrakte idéer.
I mødet mellem to af Danmarks største kunstnere er det kun Kørner, som maler i farver og vover noget. Leth holder sig et portræt af blyantstreger, hvor der aldrig er risiko for at blyantstiften knækker. Der bliver skrevet med en ”Leth” hånd og håndskriften er i den grad læseligt, men man kunne måske godt have ønsket sig lidt mere fylde.
