Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
En teenagefilm er en teenagefilm. Der er der ingen der kan modsige. Nogle er udformet som komedier, hvor sex med tærter og andre absurditeter er i fokus. Andre stikker lidt dybere i udformning som dramaer eller dissiderede ungdomsfilm, hvor f.eks. en gruppe unge til eftersidning lærer at bryde konventionerne. Til sidst kan disse teenagefilm være udformet som gysere, hvor f.eks. en ny pige kommer til byen, og bliver en del af en gruppe der praktiserer heksekulturen. En ting har alle dog tilfælles; hovedrolleindehaverne er teenagere, og den særlige stemning skal naturligvis kunne appellere til selvsamme målgruppe. ”Jennifer’s Body” er muligvis en film, der ikke ville have vækket den store opsigt, hvis titlen ikke refererede til et af nutidens ikoner – Megan Fox. Ligegyldig hvad besidder den nu alligevel en håndfuld kvaliteter, der vil tiltrække en masse unge og fans af genren i det hele taget. Man kan stille sig selv spørgsmålet om, hvad en film som denne skal indeholde, og hvis dit svar er nogenlunde det samme som mit (blod, tempo og ironi), så er det ikke helt umuligt, at du vil holde af filmen her.
Titlen ”Jennifer’s Body” hentyder til en dæmonbesættelse. Tilsætter man lidt popkultur til dette tema, så har man en fin idé om, hvilken størrelse film vi leger med her. Det er det pureste underholdning uden nogen intentioner om at være mere, men netop hentydningerne til popkulturen gør, at filmen prøver at skabe et kultbillede af sig selv. Der er masser af skiveskårne one-liners undervejs, som kun Diablo Cody kan skrive dem (manuskriptforfatteren af ”Juno”), men ser man igennem fingre med disse smådetaljer, er det ironien der holder dette monster kørende. Filmen vækker hurtigt minder om ”The Craft” og ”Scream”, dog uden at være helt så interessant som sidstnævnte, men der er ingen tvivl om, at dette er en film, der vil blive dyrket. Kvaliteterne ligger dog ikke udelukkende i filmens blodorgie og selvbevidste stupiditet, men instruktøren Karyn Kusama (”Æon Flux”) får virkelig skabt en god håndfuld mindeværdige billeder undervejs. Alle klicheerne bliver brugt i ekstremer, og det er både flot og ganske morsomt at se mørklagte huse og en overdrevent tyk tåge dominere stemningen. Det kan naturligvis ikke tages seriøst på noget tidspunkt, og derfor bliver filmen aldrig uhyggelig, men jeg betvivler nu også, at dette på noget tidspunkt har været intentionen.
Ulig mange menneskers opfattelse er det altså ikke Megan Fox der bærer hovedrollen. Hun spiller en populær tøs på skolen, som går hen og bliver filmens antagonist, når et band vil ofre hende til Satan, imens det viser sig, at hun slet ikke er jomfru alligevel. Megan Fox gør skam et fint nok arbejde, men et eller andet siger mig, at denne rolle måske ikke afviger meget fra hendes rigtige jeg, og hun imponerer ikke ligefrem. Langt mere interessant er filmens hovedrolleindehaver Amanda Seyfried. Hun spiller Jennifers nørdede ven. Seyfried har en ganske speciel aura over sig, der måske ikke udformer sig i exceptionelt skuespil, men alligevel efterlader et aftryk på filmen og et indtryk på filmens publikum.
Billede Og Lyd – 6/6
Billedet står konsekvent knivskarpt på denne udgivelse, og kombinerer man dette med en farvepalet af allerhøjeste rang og en stor produktionsværdig, skaber det en nærmest uforglemmelig oplevelse. Ligeså er filmens 5.1 DTS-HD soundtrack imponerende. Alle lyde går klart igennem imens filmens musik buldrer derudaf. Dette er blandt det bedste billede og lyd jeg endnu har oplevet på blu-ray, så går du efter de tekniske detaljer, er denne bestemt et køb værd.
Ekstramateriale – 3/6
Udgivelsen indeholder både biografversionen og en unrated version. Sidstnævnte kunne man dog sagtens give en rating, for den indeholder ikke mere blod eller nøgenhed end den originale – blot et par ekstra og udvidede scener, der går en smule mere i dybden på de ellers overfladiske karakterer. Derudover er der også en digital kopi med, for dem der finder glæde i, at se filmen i ringe kvalitet på noget håndholdt. Personligt vil dette aldrig fange min interesse. Til sidst er der et kvarters slettede scener, der ikke bærer på noget overraskende nyt, og et gag-reel som kun enkelte vil finde sjovt. Den amerikanske udgivelse indeholder både kommentarspor og et par bag om kameraet programmer, så det er lidt synd, at vi ikke får det med på den danske.
SF/Fox
