Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Vejen Hjem
Vejen Hjem billede

Heretic


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Jimi Hendrix:The Last 24 hours

27. august 2004 af Helle Perrier

3 stjerner Skriv en kommentar

Jimi Hendrix:The Last 24 hours billede

Guitarheltens sidste timer rekonstrueret og rekonspireret

Der findes næppe noget guitarikon i moderne musik der kan måle sig med Jimi Hendrix. Han har med sin fænomenale teknik og unikke lydbillede inspireret tusinder af musikere og sat nye standarder for hvad man kan med et forstærket instrument. Jimi Hendrix: The last 24 hours har undertitlen Sex, Drugs, Rock ’n’ Roll and ... Murder, og filmen beskæftiger sig også overvejende med de mystiske omstændigheder der omgiver hans død i 1970, med fokus på det sidste døgn i hans liv.

Jimi Hendrix blev født den 27 november 1942. Teenageårene tilbragte han med at forsømme skolen og spille guitar i forskellige bands. I 1965 blev han opdaget af manageren Ed Chalpin, der bragte den unge mand videre til et større publikum. Senere rejste han til London og dannede sit eget band med musikerne Mitch Mitchel og Noel Redding, sammen kaldte de sig The Jimi Hendrix Experience. Bandet fik enorm succes overfor et publikum der aldrig havde lignende musik eller set et større guitartalent. Jimi Hendrix’s udgivelser spænder vidt. Fra de første blues – R ’n’B inspirerede plader som Are you experienced? og de stadigt mere eksperimenterende og psykedeliske som Electric Ladyland. Han nåede i sin karriere at spille et utal af koncerter hvor Monterey Pop Festival i 1967 og Woodstock i 1969 hører til blandt de legendariske sceneoptrædender i rockmusikkens historie. Jimi Hendrix døde i 1970, 27 år gammel.

Vi får en introduktion til både kunstneren og mennesket Jimi Hendrix. Der fokuseres primært på de folk der omgav ham, og vi får interviews med de folk der kendte ham bedst - tidligere musikervenner, kærester, hans første manager Ed Chalpin og andre der var tæt inde på livet af ham. Samtidig rekonstrueres Hendrix’s sidste døgn som han tilbragte sammen med Monika Dannemann, en tysk kvinde der var hans elskerinde.
Det var ingen hemmelighed at Hendrix var storforbruger af narkotika og måske derfor blev lægernes udtalelse om, at han var død af en overdosis godtaget i første omgang, men det er så her filmen begynder sit detektivarbejde. De mange interviewpersoner kan fortælle at Jimi Hendrix’s sidste tid var præget af hans egne forudsigelser om en snarlig død. Dette bakkes op af at der tilsyneladende var flere mennesker der ville rydde ham af vejen. Motiverne dertil er baseret på spekulationer fra interviewpersonernes side, der bakkes op af semi-faktuelle oplysninger.
En vigtig medspiller i hele sagen er i filmen Mike Jeffries. Han var Hendrix’s co-manager og ud over at bedrage ham for mange penge, fik han også af omveje rettighederne til meget af Hendrix’s musik. Mike Jeffries havde ifølge filmen mafiaforbindelser, der blandt andet ikke var begejstrede for at Jimi Hendrix var ved at oprettet et lydstudie i deres territorie. Mafiaen største bekymring var antageligt at der i kølvandet på de mange musikere ville følge stoffer og siden politi.
Jimi Hendrix’s karriere faldt sammen med 1960’ernes ungdomsoprør, og borgerrettighedsgrupper som Black Panthers ville udnytte sangerens popularitet for at fremme deres sag, så de pressede ham til at udtale sig til medierne på deres vegne. Dette var ugleset af den amerikanske stat, der tilsyneladende havde for vane at udrydde de populærkunstnere, der vovede at kommentere politik. Konspirationerne om forsmåede managere, mafiaen og regeringen og hvorfor Jimi Hendrix skulle myrdes, for det er et mord og ikke en overdosis ifølge filmen, er mange og de bliver glimrende serveret i Jimi Hendrix:The Last 24 Hours.

Filmen får præsenteret sit emne hæderligt gennem de mange interviews, men visuelt ligner det mest af alt en andenklasses tv-produktion med dårlige beskæringer og meget dårlige skuespillere der i de gultonede rekonstruktioner af Jimi Hendrix’s sidste færden virker meget malplacerede. Men Jimi Hendrix:The Last 24 hours er trods alt en dokumentarfilm og virker i sin præsentation både saglig og velresearchet. Der bliver i alle tilfælde sået tvivl om både dødsårsagen og rigtigheden af Monika Dannemans udsagn til politiet om hvad der skete den 18. september 1970 hvor Jimi Hendrix blev fundet ubevægelig i sin seng. Dog virker tidslinierne noget rodede og usammenhængende og der er mange gentagelser.
Det opvejes dog til dels af at der også vises mange klip fra Hendrix’s liv og at der gives en god og udførlig beskrivelse af hans vej til toppen og for tidlige bortgang.

Filmen får 3/6 stjerner fordi historien om et af det sidste århundredes store kulturelle personligheders liv og endeligt både er fascinerende og interessant, og i dette tilfælde veldokumenteret og udemærket beskrevet. Der savnes dog generelt noget mere af Jimi Hendrix - nogle flere og længere koncertoptagelser eller lydklip.

Ekstramaterialet får 4/6 stjerner. DVD’en indeholder en detaljeret diskografi og et billedgalleri med 14 billeder af Jimmi Hendrix. Desuden er der en 32 siders booklet, med flotte, sjældne billeder og en detaljeret gennemgang af hans karriere og filmes forudsætninger.

DVDen er venligst stillet til rådighed af BMG Danmark.

Titel: Jimi Hendrix: The Last 24 hours
Original Titel: Jimi Hendrix: The Last 24 hours
Premieredato: 24. juni 2004
Genre: Dokumentar
Link: http://dvd.bmg.dk


banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...