Skriv en kommentar
I 1912 skrev forfatteren til Tarzan, Edgar Rice Burroughs, første bind i sagaen om rumhelten John Carter. 11 bind blev det til i alt, og bøgerne betragtes som noget af det første science fiction i litteraturhistorien. Det er eventyret om John Carter, en soldat fra sydstaterne, der netop har overlevet den amerikanske borgerkrig, der på mystisk vis vågner om midt i en ny borgerkrig.
Men det er langt fra den type krig han kender til fra slagmarkerne i det spilltede Nordamerika. John Carter er vågnet op på Mars, hvor kanoner og krumsabler er skiftet ud med rumskibe og altødelæggende strålevåben! Menneskene fra Zodanga og Helium er ved at have udslettet både sig selv og den røde planet i deres voldsomme krigsførsel, mens de grønne firearmede marsboere, Tharkerne, ser på fra sidelinjen. Carter vågner forvirret op på Mars, der i denne verden kaldes for Barsoom, han kan hoppe rundt som en slags menneskelig græshoppe på grund af planetens tyngdekraft. De mytiske halvguder, Thernerne, hjælper Zodangerne med at udslette befolkningen fra Helium, der blot en ting de ikke har forudset, og det er en storhoppende John Carter, der kommer springende til Heliums undsætning i sidste øjeblik.
Fantasien fejlede vist intet hos Burroughs i det her eventyr, der ikke før har været skildret på det store lærred. Nu har Disney så forsøgt sig med Andrew Stanton som instruktør – Stanton som før kun har lavet animationsfilm, de fantasifulde Find Nemo og Wall-E – og det er årets helt store satsning fra Disney, der har skudt næsten 1,5 milliarder i projektet. Angiveligt lyder the buzz in Hollywood på at Disney mere eller mindre har fortrudt, og grunden er åbenlys, John Carter er på ingen måde den nye Avatar eller Star Wars.
Ironisk nok har disse film været meget inspireret af børgerne om Carter, mens filmen om Carter må siges at have hentet meget inspiration fra både James Cameron og George Lucas’ film. Således er der et anerkendende nik til scenen i Return of the Jedi hvor Luke Skywalker kæmper mod Jabba The Hutts kæmpemonster. I John Carter kæmper vores helt i bedste gladiatorstil mod en gigantisk albinogorilla med blåt blod. Rumskibene, både store som små, sender også tanker hen mod Star Wars. Problemet med det her 3D-eventyr er, at selv om 3D effekterne er fint udført, kommer de ikke op på niveau med Avatar. Universet kan heller ikke måle sig med den intergalaktiske krigshistorie fra Star Wars.
Til gengæld er dele af handlingen på Mars fortalt som et flash back gennem Carters dagbog, der læses op af hans nevø – passende kaldt for Edgar Burroughs – og det udløser et overraskende twist til sidst, der løfter filmen op.
Så når kritikken her har lagt sig i marsstøvet, skal det nok nævnes, at hvis man er en 13-årig knægt med hang til cola, popcorn og 3D briller, skal John Carter nok være et hit.
