John Heards skuepilskarriere tog for alvor fat i 1970'erne, hvor han medvirkede i såvel teateropsætninger som på tv og spillefilm. Det var dog først i 90'erne at han for alvor blev et kendt ansigt, selvom Big (med Tom Hanks i hovedrollen) blev et massivt hit i 1988. Her spillede Heard rollen som Paul.
Men det var med 90'er-titler som Pelikan-notatet (Denzel Washington), In The Line Of Fire (Clint Eastwood), 187 (Samuel L. Jackson) og Snake Eyes (Nicolas Cage), der gjorde Heard til en respekteret og afholdt kollega. Det er dog rollen som Kevins far i de populære Alene Hjemme-film, der nok står tilbage som karrierens højdepunkt.
Hvis du er vild med tv-serier, så har du muligvis også stødt på John Heards ansigt. Han dukkede op i en lang række succes'er i mere eller mindre roller. Listen er enorm, men titler som Sopranos, Miami Vice, CSI, Prison Break, Entourage og MacGyver skal selvsagt nævnes.
Omkring Heards privatliv kan der nævnes et par anekdoter, hvor det mest makabre nok er hans kortvarige ægteskab i 1979 med Margot Kidder (Lois Lane fra Superman). Skilsmissen indtrådte efter kun 6 dage som mand og kone. Desuden har Heard en søn med skuespillerinde Melissa Leo fra bl.a. The Fighter, The Big Short, London Has Fallen, Flight og Snowden.
Æret Være John Heards Minde.