Skriv en kommentar
Batmans nemesis har ofte gået igen i den fiktive, Gotham City igennem mange år. Jokeren er tidligere blevet portrætteret af Jack Nicholson og ikke mindst den ikoniske præstation fra den afdøde Heath Ledger. Det er nogle store sko at skulle udfylde, men hvis der er en mand, som kan gøre det, er det supertalentet, Joaquin Phoenix – og han skuffer bestemt ikke!
En verden i krise
Folk er vrede, og der er oprør i vente. Vi befinder os i Gotham City i 1981, hvor arbejdsløsheden er høj og overklassen har lidt til overs for den mindre heldige. Arthur Fleck ( Joaquin Phoenix) vil gerne være stand up komiker og sidder klistret til skærmen, når The Murray Franklin Show kører, og han eneste ønske, er at blive hevet op på scenen og anerkendt af nationen. Fleck lider dog af mange psykiske lidelser b.la. en lidelse, der får ham til at le højlydt, når han er nervøs. Dette fører til ubehagelige episoder i samfundet iblandt hans medmennesker og dette får de ubehagelige konsekvenser.
Rise like a Phoenix
Filmens store helt er uden tvivl Joaquin Phoenix. Han bærer hele filmen på hans utrolig udmagrende skuldre og har givet sig alt for den rolle. Et gigantisk vægttab, som nok er svært nok som veganer, men også at sætte sig ind i psykiske lidelser og nervøs latter, er simpelthen imponerende og han brillerer igennem hele filmen. Der ses også den gode, gamle Robert De Niro i rollen som den gavnede talkshowvært, Murray Franklin, der gør tykt grin med Fleck, men stadig forsøger at forstå ham. Filmen bygger på mange små og vigtige biroller, men det er Phoenix, der styrer showet. Giv nu bare Joaquin Phoenix den Oscar, han har været berøvet fra i flere år!
Mange grin, intet sjovt
Der er mange grin igennem filmen. Nervøse grin og nedladende grin, men filmen er på ingen måde sjov. Heller ikke med dens små stand up sekvenser. Selvom det sådan set ikke er meget plot igennem historien, er det en yderst solid og provokerende samfundskritik. Instruktør Todd Phillips vil tydeligt vise andet end med denne film end blot en skurkefilm, hvor psykiske folk som Arthur Fleck bliver tabt på gulvet, negleret og latterliggjort. Man kan håbe at filmen skaber mere fokus på disse lidelser og menneskehedens får større empati for disse folk. Dog skal det ikke siges, at vi skal have nogen form for empati for Flecks overego, Joker. Hans handlinger er vanvittige, og det godt på en måde godt forstås at både Warner Brothers og Todd Philips har været ude og tage af sted fra Jokerens adfærd. Selvom det er vildt, man overhovedet behøver at gøre dette med en fiktiv karakter. Karakteren, i sig selv, er fascinerende i en fiktiv kontekst, men har handlinger er usmagelige. Hans handlinger kan på ingen måde retfærdiggøres, men kan anses som en konsekvens, hvis vi ikke tager psykiske lidelser seriøst.
”Joker” er en af Joaquin Phoenix’ bedste præstationer, og han fortjener en oscar. Todd Phillips har skabt en Joker i et uretfærdigt samfund, der skal provokere og sætte tankerne i gang. Det ville være lidt mærkeligt at kalde filmen for en superheltefilm, da den på ingen måde har samme formular eller en decideret superhelt. Dog sætter den nye retninger indenfor genren og dens filmkunst, og det gør det endelig resultat yderst effektivt og vellykket.
