Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Jurassic World: Fallen Kingdom

7. juni 2018 af Sofie Svane

4 stjerner Skriv en kommentar

Jurassic World: Fallen Kingdom billede

Sammenhængende, visuelt flot og underholdende popcornsbasker.

Jurassic World: Fallen Kingdom er efterfølgeren til den populære Jurassic World (2015), hvor en genetisk skabt dinosaurhybrid slipper løs fra den nye temapark, der er bygget oven på den originale Jurassic Park (filmen Jurassic Park 1993), og jagter alt levende i et rædselsvækkende inferno af blodtørst, der efterlader parken i ruiner.

Tre år senere lever dinosaurerne videre i bedste velgående på Isla Nublar, men er igen truet af udryddelse, da den slumrende vulkan på øen truer med at gå udbrud. Claire (Bryce Dallas Howard), der ikke var helt uden skyld i dinosaurernes amokløb, har siden ledet en dyrerettighedsorganisation, og hun bliver nu engageret i en storstilet redningsaktion, for at endnu en gang redde de truede dyr fra udslettelse. Hun får uventet hjælp fra dyretræneren Owen (Chris Pratt), som i virkeligheden bare gerne vil redde Blue, den Velociraptor han har plejet fra spæd.

Men ikke alt er som det ser ud, og de velgørende penge til den store redningsaktion er infiltreret af mørke kræfter, der gerne ser forskningen i dinosaurernes DNA brugt til at fremskaffe en genetisk modificeret dinosaur med alle dens naturlige dræberinstinkter, intelligens og villighed til at lade sig kontrollere af mennesker. Det bliver en hæsblæsende kamp, med hemmeligheder der har ligget begravet i 25 år, og kendte og ukendte dinosaurer der nu vandrer vildt på Isla Nubla, hvor menneskets grådighed igen viser sig at true dets egen sikkerhed.

Chriss Pratt og Bryce Dallas Howard er tilbage, og de får selskab af BD Wong som genetik-forskeren Dr. Wu og Jeff Goldblum som Ian Malcolm, der siden Steven Spielbergs oprindelige Jurassic Park har været skeptisk over for ideen om at genskabe fortidens kæmper. Instruktionen er denne gang lagt i hænderne på Juan Antonio Bayona, som har gjort et glimrende stykke arbejde.

Kemien mellem skuespillerne er god, dialogen flyder uhindret, der er tilpas mange referencer til de forudgående film og historien er (tilstrækkeligt) sammenhængende. Kan man lide de øvrige film fra Jurassic Park universet, eller er man blot begejstret for fortidsøgler i det hele taget, vil man uden tvivl synes godt om denne film, der er visuelt virkelig flot med imponerende dinosaurere og den ældgamle fortælling om de gode der skal redde os fra de onde, som i den rigtige indpakning fortjener at blive fortalt igen.

Jurassic World: Fallen Kingdom leverer præcis hvad den lover: Flotte effekter, store (troværdigt) skræmmende dinosaurer, action og det velkendte tema hvor de gode kæmper mod tiden for at redde os fra de onde, krydret med et par onliners, interne jokes med referencer til de øvrige film, og god kemi mellem vores helte. Det er kort sagt en god og underholdende popcornsbasker.

Titel: Jurassic World: Fallen Kingdom
Original Titel: Jurassic World: Fallen Kingdom
Premieredato: 7. juni 2018
Instruktør: J.A, Bayona
Skuespillere: Bryce Dallas Howard, Chris Pratt, Ted Levine, Jeff Goldblum, Toby Jones, James Cromwell, BD Wong, Rafe Spall, Daniella Pineda, Justice Smith, Geraldine Chaplin
Spilletid: 128 min.
Selskab: UIP 2018
Genre: Action , Adventure , Sci-Fi


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...