Den danske auteur Niels Malmros er kendt for at levere stilsikre dramaer, der dykker ned i det danske mikrokosmos og udforsker de små hverdagsdramaer, der udspiller sig iblandt os alle. I hans ”Kærestesorger” er det gymnasieårene i de tidlige 60’ere, der udforskes og granskes gennem den kritiske Malmroske optik, og som altid, har instruktøren stablet et solidt og vedkommende drama på benene.
Filmen tager udgangspunkt i forholdet mellem gymnasiekæresterne Jonas (Thomas Ernst) og Agnete (Simone Tang), der forelsker sig i 1g på Viborg Katedralskole i 60’ernes Danmark. Som tiden går, og eleverne bevæger sig fra 1 til 2 til 3g, udvikler Jonas og Agnetes forhold sig på godt og ondt. Emner som jalousi, utroskab og kærestesorger bliver holdt op imod et større tidsbillede af et Danmark i rasende forandring.
Det, der efter min mening gør Nils Malmros til en af de bedste danske filminstruktører nogensinde, er hans evne til at gøre banaliteter i hverdagen til storslåede dramaer, hvor følelserne driver af skærmen. Eksempelvis har mobning aldrig været mere grusom som i mesterværket ”Kundskabens Træ” fra 1981 ligesom depressionen aldrig har ramt hårdere end i ”Kærlighedens smerte” fra 1992. Malmros har endvidere en unik evne til at hive eminente præstationer ud af de mest uøvede amatører, noget der efterhånden er blevet et varetegn for den Århusianske filminstruktør. Et andet kendetegn for Malmros måde at fortælle historier på, er hans personlige input i de fleste af hans film, der ofte afspejler Malmros egen barndom og ungdom.
”Kærestesorger” er en klassisk Malmros-film, i den forstand at den indeholder alt det ovenstående. ”Kærestesorger” er på en gang en utrolig personlig film for Malmros, der tydeligvis kender sine karakterer ud og ind. Men samtidig er det også en film, der tager nogle emner op, som vi alle kan relaterer til - ung som gammel. På trods af at filmen foregår i en dansk provins i 60’erne, formår Malmros at hive historien op på et universalt plan, hvor alle kan nikke genkendende til de strabadser filmens karakterer gennemgår. Det er et afsindigt smukt, men også et tåkrummende portræt af ungdommen Malmros her leverer. Instruktøren spiller på de følelser vi alle kender, for hvem kan sige sig fri for nogensinde at have følt jalousiens afmagt eller kærestesorgens ubegribelige smerte.
Nils Malmros er for længst blevet kanoniseret som en stor brik i den danske filmhistorie, og det er bestemt ikke ufortjent, hvilket ”Kærestesorger” bekræfter til fulde.
Ekstramateriale
Bonusmaterialet består i alt sin enkelthed af Allan Høyers DR2 portrætfilm ”Filmfaderen”. Høyers portræt af manden Malmros er varmt og lavet med den sædvanlige DR2-grundighed. Høyer er heldigvis ikke bange for at gå Malmros på klingen, blandt andet med instruktørens måde at instruere på. Malmros er en spændende personlighed, og filmen er mindst lige så interessant da man kommer grundigt om bag manden og filminstruktøren.
5 on-z stjerner til ekstramaterialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: Nordisk Film