Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Kærlighed På Sidelinjen

24. juni 2013 af Betina Bøgh Larsen

3 stjerner Skriv en kommentar

Kærlighed På Sidelinjen billede

En skilsmissefars kærlighed til sin søn.

Den forhenværende fodboldspiller, George Dryer (Gerard Butler), lever et knapt så flatterende liv som i hans storhedstid. Han er arbejdsløs og drømmer om en karriere som sportsjournalist, og han er netop flyttet til Virginia, hvor han dårligt nok har råd til at betale indskud.

Hans ekskone, Stacie (Jessica Biel), og deres fælles søn, Lewis (Noah Lomax), bor nemlig i Virginia. George er flyttet dertil for at få et bedre forhold til sin søn, som han har svigtet i de seneste år. Det ene fører til det andet, og inden længe er George blevet træner for Lewis’ fodboldhold.

Med sin skotske accent og sit tække på børnene charmerer han sig ind hos singlefodboldmødrene, som falder i stime for ham. For at det ikke skal være løgn, bager nogle af de gifte mødre sågar også på ham. Til at starte med, nyder George opmærksomheden fra de mange smukke damer, men efterhånden tager det overhånd.

I mellemtiden indser George, at han stadig har følelser for Stacie og gerne vil slå sig ned sammen med hende og Lewis. Der er bare det problem, at Stacie nu bor sammen med en anden mand, som hun i øvrigt snart skal giftes med...

Gammel kærlighed ruster aldrig
Instruktøren Gabriele Muccino, som bl.a. er kendt for det autentiske drama Jagten På Lykke med Will Smith og sønnen Jaden Smith, står bag Kærlighed På Sidelinjen. En sød historie om kærligheden mellem far og søn, og om at tage ansvar for sit liv.

Men samtidig også en film, der ikke har så meget nyt at byde på. Historien er lidt tynd, og den er fuld af klicheer og er meget forudsigelig. Men den er også sjov, især i scenerne med George og børnene, som er, som børn er bedst. De siger tingene, som de er, og lægger ikke fingrene imellem.

Gerard Butler er god i rollen som storcharmøren George Dryer. Som pige forstår jeg godt, hvorfor han er et hit hos damerne, for han er da charmerende med sin skotske accent, og hans omgang med børnene er bedårende. Han inspirerer dem til at gøre deres bedste, og med ham som træner vinder de for første gang nogensinde nogle fodboldkampe.

Anderledes irriterende er fodboldfaren Carl (Dennis Quaid). Han er velhavende og tror, at han kan købe sig til alt. Han bestikker fx George til at udpege hans søn til at blive målmand, ved at give ham en kuvert med penge. Og så har han et meget mærkeligt forhold til sin smukke kone, Patti (Uma Thurman), som han har hyret en privatdetektiv til at skygge.

Slutteligt vil jeg fremhæve skuespillerinden Jessica Biel, som er rigtig god i rollen som den kærlige mor. At gammel kærlighed aldrig ruster, må hun for alvor sande, da George erklærer sin kærlighed til hende. Det er med stor troværdighed, at hun spiller fortvivlet og forvirret, fordi hun pludselig står imellem to mænd, som begge er forelsket i hende.

Ekstramateriale
Intet ekstramateriale, udover et trailershow før filmen starter.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.

Titel: Kærlighed På Sidelinjen
Original Titel: Playing for Keeps
Premieredato: 30. maj 2013
Instruktør: Gabriele Muccino
Skuespillere: Gerard Butler, Jessica Biel, Noah Lomax, Uma Thurman, Catherine Zeta-Jones, Dennis Quaid
Spilletid: 105 min.
Selskab: Midget Entertainment, 2012
Genre: Humor , Romantik





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...