Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Kaj og Andrea 4

31. marts 2006 af Steffen Damkjær Moestrup

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Kaj og Andrea 4  billede

Retro-tv. For lidt frø og papegøje. For lidt i det hele taget.

DR har vældige arkiver. Og især Børne- og Ungeafdelingen har præsteret masser af godt fjernsyn, der helt sikkert tåler en genudgivelse på DVD. Kaj & Andrea er en af dem.

Serien om den blå, fornuftige, irettesættende papegøje Andrea og den mere følelsesladede og direkte frø Kaj gik over skærmen første gang i 1971. Dengang var kun Andrea til stede men hun fik snart følgeskab af Kaj. Og akkompagneret af Povl Kjøllers guitarspil – som jo fik en nærmest kultisk tilbedelse i midten af 1990’erne – blev serien en af dansk tv’s største børnesucceser.

Desværre er udgivelsen her et noget lummert gensyn. Det skyldes to ting. Det mest slemme er, at man har valgt at lade Kaj og Andrea sidde i en sofa og gense små klip fra de gamle programmer – og vel og mærke klip hvori Kaj og Andrea næsten ikke indgår. Der er nemlig primært tale om de små gags-scener, hvor Kjeld og Povl klumrer rundt.

I det første afsnit – kaldet ”Hyggeslik og Bukkebruse – er Kaj og Andrea en smule med, men stadigvæk for lidt. I andet afsnit – ”Teltturen” – er det stort set kun Kjeld og Povl, vi får at se. Og selvom enkelte gags er ganske morsomme; her tænker jeg især på den hvor Kjeld på Andreas voice-over-kommadoer skal rende rundt, hoppe igennem, kravle over etc., hvorved den lille, komiske scene blive en satirisk kommentar til den systematik, vi underligger os, når vi bevæger os i det offentlige rum – trods denne morsomme sekvens, ja så er det nærmest falsk varebetegnelse at kalde udgivelsen ved Kaj og Andreas navn.

Min anden anke er, at der er for lidt på DVD’en. To afsnit på sammenlagt 48 minutter. Mediets muligheder taget i betragtning og en pris på 100 kroner er det ikke godt nok. Når udgivelsen alligevel redder sig de to stjerner, skyldes det de enkelte godbidder hist og pist, samt at der også er blevet plads til et par af de stadigvæk helt fine sange.

Ekstramateriale: er der intet af.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film

Titel: Kaj & Andrea 4
Original Titel: Kaj & Andrea 4
Premieredato: 28. marts 2006
Instruktør: Katrine Hauch-Fausbøll
Skuespillere: Hanne Villumsen, Kjeld Nørgaard, Povl Kjøller
Spilletid: 48 min.
Selskab: DR, Nordisk Film, 2004
Genre: Humor


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...