Skriv en kommentar
Kamæleonen på dansk eller originaltitlen The Ides of March er ifølge instruktør, George Clooney ikke en film om politik, men en politisk thriller.
Definitionen af en kamæleon bruges i ordets bogstaveligste betydning i filmens plot. Alle har intentioner og kan tilpasse sig enhver tænkelig situation for den politiske kampagne. Ordene ”I believe in…” får en dobbelt betydning, både bibelsk konnotation og ordene materialiseres som bevis på loyalitet over for partiet eller gruppen.
Her er det på sin plads at fremhæve den britiske sociolog, Anthony Giddens definition af en kamæleon fra bogen ”Modernitet og selvidentitet”. I overført betydning begynder mennesket at tilpasse sig alt efter hvilken situation det står i, ligesom kamæleonen tilpasser sig til sine omgivelser. Ifølge Giddens lever kamæleonen i en verden uden faste holdepunkter. Den skal leve op til sin gruppe for ikke at miste støtte. Samtidig med at det moderne, vestlige menneske er som en kamæleon i Giddens øjne, kendetegnes det også ved at have flere identiteter, som agerer forskelligt afhængigt af situationen. Ofte bliver kamæleonens evne til at skifte farve misforstået. Den skifter ikke farve for at camouflere sig, men for at signalere aggressioner, tilfredshed eller utryghed. Det kan opfattes som kamæleonens kommunikationsform.
Den fremadstormende, unge pressesekretær Stephen Myers (spillet af Ryan Gosling med en kølig, kontrolleret og sympatisk elegance) fører valgkampagne for senator Mike Morris, spillet af George Clooney. Filmens fortælling er en rammefortælling, som har fokus på én konkret begivenhed. Stephen skal sammen med sin overordnede, kampagnelederen Paul Zara, spillet af Philip Seymour Hoffman, sikre senatoren pladsen som demokraternes præsidentkandidat i Ohio.
Fra instruktørens side skal vi som tilskuer fornemme det hektiske, pulserende og ambitiøse arbejdsmiljø på et politisk kontor før et primærvalg i USA. Derfor lander vi i filmens ’in-media-res’. Nærværende anmelder synes ikke, at den effekt lykkes troværdigt, men filmen vokser med sin rammefortælling og plot. Fortællingens præmis er tydelig. Fremdriften i filmens plot er effektivt, ligesom Stephen er dynamisk, hele tiden to skridt foran og får nærmest karakter af at være afmægtig og uovervindelig for sine omgivelser.
Ryan Gosling formår på smidig vis i begyndelsen af filmen at give indtryk af Stephen som en flad, ambitiøs og anonym karakter. Men menneskeligheden og tvivlen om branchens beskidte tricks og konsekvenser træder tydeligere frem i takt med, at Gosling med skarphed giver karakteren Stephen mere og mere kød og blod i løbet af arbejdet med valgkampagnen.
De interne relationer på det politiske kontor fremstilles kynisk uden at blive karikerende. Eksempelvis spørger senatoren Morris, Stephen og hans unge kollega: ” Who are you married to?”. Svaret lyder fra dem begge ”to the Campaign”. Scenen leverer kort og kontant budskabet, netop billedet af en enerådende, magtfuld senator med sine underdogs.
Fortællingen er stram og effektiv. Fremdriften i filmens plot fungerer på flere niveauer inden for rammefortællingen. Rammen er indsigten i at se bag facaden på amerikansk politik. Det andet niveau er de menneskelige konsekvenser, tab og det psykologiske magtspil, hvor ”Do-ut-des” princippet ikke kan leve op til de usynlige, beskidte spilleregler – det er ikke ’noget for noget’, men ’alt eller intet’.
Én svaghed ved filmen er dens forudsigelighed. På den måde kommer den til at mangle troværdighed. Vi ved, hvor personerne bevæger sig hen. De er hverken gådefulde over for hinanden eller over for sig selv – det vil opstå i ’virkelige’ politiske intriger.
Kamæleonen er en politisk thriller og den fungerer. Den kan anbefales at se på storskærm.
