Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Provinsen har altid været et stort diskussionsemne, når man snakker om fordomme og kulturforskelle. Ofte går fordommene begge veje, men bag disse rygter og overdrevne fortællinger om det sorte Jylland kan man spotte en god fortælling. Niels Arden Oplev tog kærlig hånd om Morten Kirkskov romandebut ’Kapgang’ og bragte fortællingen videre til det store lærred.
Vi følger drengen Martin fra Sønder Omme, som tæt på sin konfirmation mister sin mor til kræften. Hele familien bryder sammen og Martin er tvunget til at kapere den store sorg samtidig med, at han bearbejder en masse teenageproblemer – han er bl.a. både forelsket i sin bedste ven og klassens smukke pige, og med en kapgangskonkurrence inden for kort rækkevidde og en masse provinsielle personligheder omkring ham, er tingene ikke til at overskue.
Selve filmen bringer en handling på banen, som skaber en lækker retro-stil og tidsligt korrekte omgivelser. Man får virkelig et realistisk billede af den jyske by i midten af 70’erne, men uden at den stilistiske del tager overhånd. Man får et råt og autentisk billede af livet for en ung knægt i datidens samfund. Desuden er filmen præget af utroligt flotte kameravinkler, som formår at formidle mindst ligeså meget symbolik og værdi som skuespillet. Hele filmen drejer sig om det umenneskelige kaos for en i forvejen usikker teenage-dreng, og det giver nogle ret unikke personligheder. Dog er der også mange virkeligt mærkelige menneskeportrætter, som nærmest er lige til den grove, fordomsfulde side. Alligevel kan man ikke undgå at spotte en lighed mellem virkeligheden og personerne på en eller anden måde, og derved skabes en ret hyggelig provinsstemning.
Filmen skildrer et fornemt portræt af de forskellige former for måder at bearbejde en stor sorg på, og skuespillet fungerer ganske fremragende – Anders W. Bertelsen er bragende dygtig som den usikre, hjælpeløse faderskikkelse, men det er alligevel den ret ukendte hovedrolle spillet af Villads Bøye som stjæler rampelyset. De leverer allesammen et flot, realistisk skuespil med vigtige livsværdier pakket ind i absurde fordomme, bizarre karakterer fra det virkelige liv og et nede-på-jorden-manuskript. Filmen forsøger ikke at være et storslået og grandiost projekt om overdådige følelser, men fortæller en flygtig historie om uskyldighed, forbudte tanker og et uerfarent sind i en verden af muligheder. Man ser på egen hånd, hvordan en masse forskellige mennesker påvirker uskyldigheden, men der er dog også meget bizarre og mystiske aspekter i mange af scenerne. Her ved man ikke rigtig, hvordan man skal forholde sig til det. Selvom man får et virvar af turbulente teenage-hormoner, bliver tingene ofte lige lidt for urealistiske eller for tåkrummende.
Overordnet set fungerer den dog på mange punkter som en lille hyggelig, nostalgisk film, som bearbejder nogle turbulente år i en mands liv. Man kan ikke helt sætte sig ind i de yderst bizarre scenarier, men kan alligevel nikke genkendende til mange af de livsfilosofiske aspekter. Den er ikke lige så slagkraftig som instruktørens tidligere film såsom ’Drømmen’, men formår alligevel at ridse ned i nogle dybe følelser og specielle karaktertræk. Som titlen ’Kapgang’ antyder, så handler filmen om noget, der ligger uden for normen og hører til en lille gruppe mennesker, som ikke rigtig kan beskrives som den gennemsnitlige dansker. Derfor kan man samlet set sige, at Kapgang er en meget interessant film, som bringer sig selv i fokus ved at skille sig ud fra mængden, men på visse punkter lige går for langt over grænsen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
