Skriv en kommentar
Kapring af Metro 1.2.3. er simpel. Tag den allerede afprøvede opskrift og byg den på en fond af post 9/11 traumer. Tilsæt en dosis af nutidens Credit Crunch angst og krydder det med almen undergrundsbane paranoia og voila, en velserveret ret. Kokken hedder Scott og selvom hans retter nogle gange brænder på, så ved den gamle kok hvad der er godt.
Filmen bygger på en roman af John Godey og er tidligere filmatiseret i 1974 som ”Togkapring”. New York danner i denne film rammen for endnu en eksplosiv actionfilm. Metrorute 1.2.3. Pelham kapres, af en bande af yderst velforberedte kriminelle. Anført af Ryder (John Travolta), forlanger de 10 millioner dollars inden der er gået en time. Efter dette gælder de sædvanlige regler gidsler.
Dagens helt er Garber (Denzel Washington), som må overkomme sine egne skeletter i skabet, for at tage det op med kaprerne. Det er simpelt og det er ganske velgjort. Her er ikke den store nyskabelse og det meste er forudsigeligt, men Kapring af Metro 1.2.3. er en ganske solid film. Kender man Scott, ved man at han kan lide at eksperimentere med klipningen af sine film, hvilket er både godt og skidt, men denne gang har det resulteret i en sexet actionfilm, der bæres oppe af en række solide Hollywood navne.
Denzel Washington og John Travolta spiller overfor hinanden med vanlig rutine. Washington gør det altid godt, som den overlegne, men plagede helt og Travolta ditto, som den målrettede og bitre skurk, der gerne vil snakke... rigtig meget. James Gandolfini er perfekt som byens let anløbne, men i bund og grund hjertevarme borgmester og geniale John Turturro ses i en rolle, hvor han desværre ikke rigtig får lov at slå sig løs. Det er dog herligt at han bare er med.
Uden at være genial, er Kapring af Metro 1.2.3 en solid film, med enkelte mangler. Actionscenerne løber for alvor af sporet under den parallelle handling, hvor løsesummen skal transporteres fra statsbanken til gidseltagerne. Her forvandler Tony Scott et kapløb med tiden til et veritabelt Top Gun på fire hjul. Politibiler og eskorterende motorcykler buldrer akrobatisk gennem New Yorks overfyldte gader, men de vilde stunts bliver voldsomt overdrevne og fuldstændigt utroværdige. Det starter ellers så godt, men lige nøjagtig her taber Scott bolden. Det er dog en undtagelse i en ellers ganske solid actionfilm. Klippe og foto håndværk er helt i top og manuskriptet kan klare sig indenfor sin genre. Den hårdtpumpede spændingsmusik leveres i rutineret standard af Harry-Gregson Williams. Der er intet nyskabende over det, men det er den slags musik Williams kan producere. Det er her han hører hjemme og det han er god til.
Tony Scott tager os med Kapring af Metro 1.2.3. på mange måder, på en rejse tilbage til 90’ernes store actionfilm, som Scott i stor grad var involveret i. 90’ernes store action drøn havde deres egen stil og var især fremtrædende, på deres rappe dialog. Scott selv stod i 90’erne bag film som Enemy of the State (1998), Crimson Tide (1995) og True Romance (1993), der begge var under indflydelse af Quentin Tarantiono, og action klassikeren The Last Boyscout (1991) der med sin rappe dialog, mere end nogen anden film, må stå som repræsentant for 90’ernes actiongenre.
Sidenhen er Scott røget over i en mere eksperimenterende fase, der har budt på genialitet som Man on Fire (2004), almindeligt brødarbejde som Spy Game (2001) og spildt filmstrimmel som Domino (2005). Med Kapring af Metro 1.2.3. tager han os som sagt med på en tur tilbage til hans storhedstid i 90’erne, og selvom tiden nok er løbet fra denne type actionfilm, så er det et ganske godt gensyn. Man skal selvfølgelig bare tage filmen for hvad den er. God gammeldags underholdning uden de store dikkedarer.
God fornøjelse derude i biograf mørket.
