Skriv en kommentar
Thure Lindhardt spiller Erik, en dansk dokumentarfilmskaber, der forsøger at booste sin karriere i New York. Han tilfredsstiller sin seksuelle appetit gennem hyppige one-night stands, men da han møder den charmerende pretty boy, Paul, øjner Erik chancen for et harmonisk og længerevarende forhold.
Herefter ledsages vi gennem Erik og Pauls turbulente liv sammen gennem otte år. Forholdet – og historien som sådan – er centreret omkring Pauls eskalerende crack-misbrug, der gang på gang ender med at splintre symbiosen mellem de to.
Det homoseksuelle forhold udgør derfor kun konteksten i en fortælling, der i bund og grund handler om misbrug, tvangstanker og altopslugende længsel.
Playmobil-hår og Colgate-smil
Keep the Lights On er en i længden noget træg og monoton affære. Et af filmens altovervejende problemer er karakteren Paul, der er reduceret til playmobil-hår, Colgate-smil og hundeøjne – når det er nødvendigt med sympati fra omgivelserne. Den endimensionelle karaktertegning gør det svært at leve sig oprigtigt ind i kærlighedshistorien. Hvorfor Erik vil gennemgå så mange strabadser for at få Paul rehabiliteret må forblive et åbent spørgsmålstegn.
Filmen er efter sigende baseret på instruktør Ira Sachs egen opvækst. Muligvis har han været så opsat på at fange og gengive detaljerne omkring sit eget liv, at han har glemt den gode fortælling i forbifarten.
At fokusere på en kortere tidsramme i stedet for at forsøge at indfange essensen af otte års op- og nedture, kunne muligvis også have givet et bedre resultat. Fortællingen males med brede penselstrøg, og derfor udviskes dybden og nuancerne, mens årene hastigt passerer.
Fremragende Thure Lindhardt
Derfor blegner filmen i forhold til andre skildringer af homoseksuelle forhold, hvoraf de mest oplagte er Andrew Haighs hypede indie-perle Weekend (2011) og danske Broderskab (2009), der ligeledes havde Thure Lindhardt i en ledende rolle.
Derfor ender Keep the Lights On med at være en middelmådig oplevelse, der dog akkurat kommer i mål på grund af Thure Lindhardts fremragende præstation og et helt igennem vidunderligt lydtapet, der består af Arthur Russells følelsesmættede sange.
